I Vellum Å sydøst for Ramsing er der i Vandområdeplan 2015-2021 udpeget en spærring, hvor vandløbet løber under Refsgårdvej. Spærringen består af en rektangulær rørbro med glat bund og kraftigt fald ved udløbet, som forhindrer mindre fisk og smådyr i at vandre frit op og ned ad vandløbet.

Skive Kommune har fået midler fra EU og Fiskeristyrelsen til at fjerne denne spærring, så der bliver fri adgang igennem vandløbet. Det skal gøres ved at lægge grus og sten i vandløbet under vejen, så der bliver en ubrudt grusbund under vejen. Samtidig tilpasses vandløbet op- og nedstrøms vejen med grus og sten for at fjerne det kraftige fald. Spærringen og projektstrækningen er vist med rødt på kortet nedenfor. Projektet er gennemgået og accepteret af lodsejerne ved vandløbet. Lodsejerne vil også blive inddraget under anlægsarbejde. Blandt andet i forbindelse med placeringen af gydebankerne. Der forventes, at projektet udføres i efteråret 2019 eller foråret 2020. Det udføres af Skive Kommune. Udgifterne betales af EU’s Hav- og Fiskerifond og af Fiskeristyrelsen.