Skive Kommune fik i 2015 tilsagn om tilskud til at gennemføre en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse med henblik på at etablere et vådområde ved Nørresø (pink område).
Efter samtaler med lodsejerne blev der søgt om tilsagn til at udvide Nørresø med Nørresø 2 (blåt område) i 2017. Der skulle ligeledes gennemføres en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse i Nørresø 2.
Forundersøgelserne resulterede i, at Skive Kommune ansøgte om tilsagn til realisering af Nørresø, men ikke til Nørresø 2.
Seneste nyt
Marts 2023
Skive Kommune fik i 2015 tilsagn om realisering af et vådområdeprojekt ved Nørresø. Det første skridt i realiseringen af et vådområde er jordfordelingen. I projektet ved Nørresø har der været nogle udfordringer i denne proces. Landbrugsstyrelsen har af flere omgange undersøgt mulighederne for at lave aftaler med alle lodsejere. Det er desværre vist sig, at det ikke kan lade sig gøre.
Skive Kommune har derfor valgt at nedlægge projektet og annullere tilsagnet om realisering.
September 2021
Nørresø 1 og 2 er slået sammen til et samlet projekt, og efter lodsejerhenvendelser arbejdes der på at få søgt realisering på projektet.
Teknisk forundersøgelse - rapport
Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af Landdistrikter