Elkær • Projektet er udført Vådområdeprojektet ved Elkær blev udført i 2022. Projektets hovedformål er at fjerne kvælstof til Limfjorden og realiseringen af de ca. 40 ha vådområde har reduceret udledningen med 5,5 tons kvælstof om året. Tiltagene, som er anvendt i Elkær projektet, er primært nedlæggelse af et pumpelag og genskabelse af den naturlige hydrologi i området. Derudover er der flyttet udløb af vandløb og lukket grøfter indenfor projektområdet. Resultatet er derfor etablering af et område med et permanent vandspejl. Området bidrager blandt andet med levesteder til vadefugle og genskabelse af natur på grænsen mellem det tørre og det våde. I forbindelse med etableringen af vådområdet ved Elkær blev der også etableret et stisystem rundt i området. Dronefilmen herunder er optaget i foråret 2022. Rapporter Teknisk forundersøgelse af Elkær Vådområde (PDF-fil) Bilag til teknisk forundersøgelse af Elkær Vådområde (zip fil) Projektet er medfinansieret af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterNøreng • Projektet er udført Projektet blev gennemført i september – november 2025. Projektet er udført som et 180 ha stort vådområdeprojekt med det formål at reducere udledningen af kvælstof til Limfjorden. Allerede den 23. december var vandstanden som beregnet i den fremtidige sø. Så projektet er efter mange år endelig afsluttet, og området er vanddækket som planlagt. Det er store landskabelige ændringer, gennemførelsen af dette projekt medfører, og vi forventer, at området fremadrettet bliver et attraktivt naturområde. Efter det afsluttede projekt står de lokale og Skive Kommune derfor også klar til at lave området til et rekreativt tilløbsstykke med masser af natur og fugleliv. Finansiering Projektet finansieres af EU og Miljø- og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Der er givet tilsagn om finansiering af både forundersøgelse og gennemførsel af projektet. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterVium Mølleå • Projektet er udført Vådområdeprojektet ved Vium Mølleå blev udført i starten af 2024. Lodsejere i projektområderne er afgørende for de muligheder projektet har for at blive realiseret. Vådområdeprojekter kan nemlig kun gennemføres med frivillige lodsejere. I projektet ved Vium Mølleå er projektet blevet en realitet takket være meget positive lodsejere, som hele tiden har været med på, at projektet var en god ide. Det har betydet, at der har været stor fleksibilitet i løsningerne og ikke så mange bindinger, og derfor er resultatet i området også blevet helt fantastisk. Projektets hovedformål er at fjerne kvælstof til Limfjorden og realiseringen reducerer udledningen fra oplandet med 4,5 tons kvælstof om året. Dette udføres blandt andet ved at lukke grøfter og afskære dræn fra oplandet til projektet. Men derudover er projektet udført med fokus på helhederne og med et ønske om at lave et naturforbedrende projekt. Resultatet er derfor også genåbning af ca. 2,5 km rørlagt vandløb i toppen af Vium Mølleå samt etableringer af lavvandede områder til padder og fugle i området. Videoen herunder er optaget under anlægsarbejdet i januar 2024. Detailprojekt (PDF-fil) Teknisk forundersøgelse af Vium Mølleå (PDF-fil) Projektet er medfinansieret af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Harre Nor • Projektet er i realiseringsfasen Vådområdeprojektet ved Harre Nor bliver udført som et kvælstofreducerende projekt. Her er det primære formål at få nedlagt det nuværende pumpelag og dermed genskabe et vandspejl i den gamle fjordarm. Undervejs i projektet skulle der blandt andet fjernes elkabler og der skulle omlægges en energiledning igennem projektområdet. Disse tiltag blev udført i 2025, og projektet er dermed endelig ved at nå sin slutfase. Anlægsarbejdet går i gang i januar 2026, og det forventes, at projektet er afsluttet til maj 2026. I starten af 2025 kom der en del nedbør, og pumpen i området var gået i stå.Det var dermed muligt at få en ide om, hvordan området kommer til at se ud i den nærmeste fremtid. Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterHegnet Mølleå • Projektet er i realiseringsfase Skive Kommune har modtaget tilsagn til realisering af et lavbundsprojekt ved Hegnet Mølleå, nord for Roslev by. Formålet med lavbundsprojekter er at reducere udledningen af CO2 fra de tørveholdige lavbundsarealer.Dette gøres ved at genskabe den naturlige hydrologi i området og få grundvandet tættere på terræn igen. Tiltagene i projektet er dermed at lukke grøfter, afskære dræn og hæve vandløbets bund til et mere terrænnært forløb. Det forventes at der afholdes jordfordeling i slutningen af maj 2026. Skive Kommune udarbejder de myndighedsmæssige tilladelser sideløbende med jordfordelingsarbejdet. Det forventes dermed at anlægsarbejdet kan udføres i efteråret 2026. Dokumenter fra forundersøgelse: Ejendomsmæssig forundersøgelse (pdf-fil 1,5 MB) Teknisk forundersøgelse (pdf-fil 12,5 MB) Bilag 1 - 7 til teknisk forundersøgelse (zip-fil 20,2 MB) Bilag 8 - 14 til teknisk forundersøgelse (zip-fil 37 MB) Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterKrarup Møllebæk • Projektet er i realiseringsfasen Skive Kommune fik i 2020 tilsagn til realisering af et ca. 223 ha stort vådområde ved Krarup Møllebæk, vest for Skive by. Formålet med projektet er at fjerne kvælstof, og beregninger viser, at projektet ved Krarup Møllebæk vil reducere udledningen af kvælstof til Skive Fjord med knap 26 tons N. Siden 2022 har der været gang i en jordfordeling i området.Denne proces er stadig i gang, og det er uvist hvornår der afholdes jordfordeling. En stor del af projektet omhandler genslyngning af vandløbene, lukning af grøfter og afskæring af dræn.Under den kommende proces med afslutning af jordfordeling og detailprojektering vil der kunne forekomme ændringer i både projektgrænsen og tiltagene. På nuværende tidspunkt ser projektskitsen således ud: Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterNymølle - Spøttrup • Projektet er i realiseringsfasen Skive Kommune modtog i starten af 2024 et tilsagn til realisering af et vådområdeprojekt ved Nymølle Spøttrup. Ansøgningen om realisering af projektet er lavet på baggrund af den forundersøgelse som blev udarbejdet i 2023. Projektområdet er ca. 121 ha og vil reducere kvælstofudledningen til fjorden med knap 4 tons N om året. Det første skridt i realiseringsfasen er at gennemføre en jordfordeling. Landbrugsstyrelsen og Skive Kommune afholdt derfor et møde den 23. maj, hvor alle involverede lodsejere var inviteret. På mødet blev den videre proces gennemgået ved oplæg fra både Landbrugsstyrelsen og Skive Kommune. Jordfordelingen forventes at foregå indtil 31.12.2026. I mellemtiden vil Skive Kommunes rådgiver gå i gang med den endelige detailprojektering af vådområdet. Opstart af jordfordeling - oplæg Oplæg Jordfordelingsopstart - Skive Kommune Oplæg Jordfordelingsopstart - Landbrugsstyrelsen Resultater af forundersøgelse Teknisk forundersøgelse Projektet medfinansieres af EU. Skaun Enge • Projektet er i realiseringsfasen Skive Kommune fik i 2021 tilsagn til realisering af et vådområde ved Skaun Enge. Der blev i januar 2025 afholdt et opstartsmøde for jordfordelingen med alle lodsejere. Oplæg fra mødet kan ses eller genses på nedenstående links: Oplæg fra Limfjordsrådet og Skive Kommune Oplæg fra Fjordland Herefter er projektet desværre sat på stand by. Skive Kommune orienterer berørte lodsejere når projektet genopstartes. Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterSkive-Karup Å • Projektet er i realiseringsfasen Nyt om projektet Skive Kommune har nået en vigtig milepæl i projektet – vi har nemlig haft afholdt 1. delkendelse i jordfordelingen den 29. oktober. Her blev der lavet aftaler på 200 af de 399 ha i projektområdet. Det forventes, at den sidste kendelse i jordfordelingen kan afsiges i slutningen af 2026. Sideløbende med det arbejde, bliver detailprojekteringen for projektet udarbejdet. Det forventes dermed, at vi kan gå i gang med anlægsarbejdet i 2027. 1. Delkendelse Skive Karup Å (PDF-fil) Skitsetiltag Skive Karup Å April 2025 (PDF-fil) Hvis du er nysgerrig på de forskellige stadier i processen, kan du læse de udarbejdede rapporter nedenfor. Rapporter Supplerende forundersøgelse og naturvurdering (2022) Forundersøgelse af Skive-Karup Å - kort udgave (PDF-fil) Forundersøgelsen af Skive-Karup Å - fuld udgave (.zip fil) Ejendomsmæssig forundersøgelse af Skive-Karup Å (PDF-fil) Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Fårekæret • Projektet er forundersøgt
Skive Kommune har i 2024 fået tilsagn til en forundersøgelse af et 33 ha stort vådområde ved Fårekæret.
Projektet skal reducere udledningen af kvælstof til fjorden ved primært at slukke for pumperne i området.Derved genskabes den naturlige hydrologi i området.
Forundersøgelsen er afsluttet, men indenfor projektområdet ligger andre planer for anvendelsen af arealerne. Ansøgning om realisering af projektet afventer en afklaring af dette.
Når Skive Kommune går videre med projektet, vil de berørte lodsejere blive informeret.
Projektet er medfinansieret af EU.
Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterRødding Å • Projektet er forundersøgt
Skive Kommune har i april 2025 afsluttet forundersøgelsen af mulighederne for et lavbundsprojekt ved Rødding Å, opstrøms Mollerup Sø. Det samlede undersøgelsesområde er 326 ha.
Formålet med et lavbundsprojekt er at hæve grundvandsspejlet i lavbundsarealerne og dermed nedsætte nedbrydningen af kulstof i områderne. Derved reduceres udledningen af CO2 fra lavbundsarealerne.
I projektet ved Rødding Å forventes det at der vil tilbageholdes 3,3 tons CO2 om året.
Ved lukning af dræn og grøfter fjerner lavbundsprojekterne også kvælstof fra vandmiljøet. Et projekt i Rødding Å forventes dermed også at reducerer udledningen af kvælstof til Lysen Bredning og Limfjorden med 16,5 tons N om året.
Dialogen med lodsejere i området ved Rødding Å har været præget af yderst positive lodsejere. Lodsejerne har interesse i at området også bliver til et endnu mere unikt naturområde, efter genskabelse af den naturlige hydrologi i området.
Den tekniske forundersøgelse
Inden sommeren 2025, ansøger Skive Kommune om midler til realisering af projektet.
Tilskuddet gives af Landbrugsstyrelsen og udgøres af midler fra Staten og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Det forventes at der vil blive meddelt et tilsagn i løbet af efteråret 2025. Herefter indkaldes involverede lodsejere til et møde med opstart af jordfordelingen, sammen med Styrelsen for Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Processen i en realisering ser ud som vist i diagrammet nedenfor:
Astrup Ådal • Projektet skal forundersøgesSkive Kommune har modtaget tilsagn til gennemførelse af en forundersøgelse i vådområdeprojektet Astrup Ådal. Projektområdet er ca. 60 ha og skal bidrage til at reducere udledningen af kvælstof til Skive Fjord. Processen i en forundersøgelse kan ses nedenfor. Skive Kommune forventer at forundersøgelsen er afsluttet i slutningen af 2025 og at der kan ansøges om realisering til vådområdet i starten af 2026. Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterBøstrup Enge • Projektet skal forundersøges Den 25. september 2025 blev der holdt et lodsejermøde om mulighederne for en forundersøgelse af et projekt ved Bøstrup. Skive Kommunes oplæg d. 25.09.25 Fjordlands (udtagningskonsulenter) oplæg d. 25.09.25 Seges oplæg d. 25.09.25 Processen for en forundersøgelse ser ud som vist nedenfor. Normalt tager det 1-2 år at gennemføre den. Skive Kommune har fået tilsagn fra staten om at lave en forundersøgelse for området Bøstrup Enge. Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterHagensmølle Bæk • Projektet skal forundersøges Processen for en forundersøgelse ser ud som vist nedenfor. Normalt tager det 1-2 år at gennemføre den. Skive Kommune har fået tilsagn fra staten om at lave en forundersøgelse af projektet. Oplæg fra formøde til forundersøgelsen: Oplæg - Skive Kommune - Hagensmølle Bæk Opstartsmøde Oplæg - Fjordland (udtagningskonsulenter) - Opstartsmøde Lodsejerbrev - Orientering efter opstartsmøde Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterHarre Vejle • Projektet skal forundersøges Skive Kommune har fået tilsagn om at lave en forundersøgelse for området Harre Vejle. Den 30. april 2024 blev der holdt et lodsejermøde om projektet. Limfjordssekretariatets oplæg fra opstartsmødet Skive Kommunes brev til lodsejerne November 2025 Forundersøgelsen for vådområdet ved Harre Vejle snart er færdig, og vi forventer at ansøge om realisering i det første ansøgningsvindue i 2026. Lodsejere vil blive informeret om afgørelsen på ansøgningen, når vi modtager svar fra SGAV. Det bliver formentlig i sommeren 2026. Den 19. november blev der afholdt et orienteringsmøde for lodsejere i området, hvor den tekniske forundersøgelse blev fremlagt. Oplægget kan ses herunder. Limfjordssekretariatets oplæg vedr. teknisk Forundersøgelse Ejendomsmæssig Forundersøgelse Processen for en forundersøgelse ser ud som vist nedenfor. Normalt tager det 1 år at gennemføre den. Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterHinnerup Kær • Projektet skal forundersøgesKORT: Nyeste vurdering af tørveindhold. Lys blågrøn >6% tørv, mørk blågrøn >=12 % tørv Der har været afholdt møde den 15. april med lodsejere i området for at høre, hvordan deres holdning er til at starte et projekt op ved Hinnerup Å. Det bliver et lavbundsprojekt med fokus på at reducere udledningen af CO². Der var opbakning fra mødets deltagere til, at vi går videre med ideen. Aftalen er derfor, at vi laver en ansøgning om en forundersøgelse i efteråret og forventer at kunne gå i gang med en forundersøgelse i foråret 2025. Projektgrænsen er ikke indtegnet endnu, men området, der blev drøftet på mødet, er de arealer, der er angivet på tørvekortet. Skive Kommunes oplæg fra mødet Fjordlands oplæg fra mødet Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterMogenstrup Enge • Projektet skal forundersøges Skive Kommune har modtaget tilsagn til gennemførelse af en forundersøgelse i vådområdeprojektet Mogenstrup Enge. Projektområdet er ca. 128 ha og skal bidrage til at reducere udledningen af kvælstof til Skive Fjord. Skive Kommune forventer at forundersøgelsen gennemføres i løbet af 2026. Processen i en forundersøgelse kan ses nedenfor. Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Stouby Dale • Projektet skal forundersøges Skive Kommune har modtaget tilsagn til gennemførelse af en forundersøgelse i vådområdeprojektet Stouby Dale. Projektområdet ligger syd for Brokholm Sø og er ca. 66 ha og skal bidrage til at reducere udledningen af kvælstof til Skive Fjord. Skive Kommune forventer at forundersøgelsen gennemføres i 2026. Snarest herefter ansøges om realisering til vådområdet i starten af 2026. Processen i en forundersøgelse kan ses nedenfor. Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af LanddistrikterUgelkær & Skræpper Odde • Projektet skal forundersøges Processen for en forundersøgelse ser ud som vist nedenfor. Normalt tager det 1-2 år at gennemføre den. Skive Kommune har fået tilsagn fra staten om at lave en forundersøgelse for både Ugelkær og Skræpper Odde. Oplæg fra formøde til forundersøgelse, Ugelkær: Oplæg Skive Kommune Oplæg Fjordland (Udtagningskonsulenterne) Projektet medfinansieres af EU. Læs mere om EU Kommissionen - Landbrug og Udvikling af Landdistrikter