Grundvandet skal beskyttes
I Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til vandværker skal grundvandet beskyttes ekstra godt. Derfor giver vi ikke tilladelse til at nedsive i faskine, når vandet stammer fra:
indkørsler
arealer, der er sprøjtet med pesticider
hustage belagt med tagpap
hustage med tagrender og/eller inddækninger af bly, zink, kobber, stål med en zinkbehandling/-galvanisering
hustage, der renses med algefjerner
I OSD-områder kan der normalt kun gives tilladelse til nedsivning (infiltration) gennem en vegetationsdækket jordoverflade, regnbed eller lignende.
Vi tillader normalt nedsivning i faskiner i OSD-områder, når blot vandet stammer fra andre typer arealer og tagbelægning end angivet ovenfor.