Hvis du ønsker at etablere eller fælde skov på mere end 0,5 hektar, skal du ansøge kommunen om det.

Skovrejsning Hvis du ønsker at etablere skov på et areal større end 0,5 hektar, skal du på forhånd indsende to forskellige ansøgninger til kommunen. Skovrejsning skal nemlig både behandles efter Miljøvurderingsloven og efter Lov om drift af landbrugsjorder. Du skal ansøge om skovrejsningen efter miljøvurderingsreglerne (miljøvurdering af konkrete projekter - VVM) Ansøgning om skovrejsning Ud fra ansøgningsmaterialet vil kommunen vurdere om den ansøgte skovrejsning kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Du skal også ansøge om skovrejsningen efter lov om drift af landbrugsjorder. Anmeldelse/ansøgning om skovetablering Ud fra ansøgningen vil kommune vurdere om skovrejsningen er i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser om etablering af skov. I kommuneplanen kan du se, om det areal, hvor du ønsker at etablere skov på, ligger i et område, hvor skovrejsning er ønsket, uønsket eller neutralt. Kommuneplan – retningslinjer for skovrejsning Skovrydning Hvis du ønsker at rydde skov over 0,5 hektar med henblik på anden arealanvendelse, skal du ansøge om rydning efter miljøvurderingsreglerne (miljøvurdering af konkrete projekter - VVM). Ansøgning om skovrydning Ud fra ansøgningsmaterialet vil kommunen vurdere om den ansøgte skovrydning kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Du skal ikke anmelde eller ansøge om genplantning efter hugst af eksisterende skovarealer. Ansøgningerne sendes til... Du skal sende ansøgningerne til natur@skivekommune.dk eller til Skive Kommune, Teknik, Miljø og Udvikling, Natur, Rådhuspladsen 2, 7800 Skive.