Beskyttede naturtyper

Følgende naturtyper er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3:

• Naturlige søer og vandhuller større end 100 m². Med naturlig menes, at der skal have indfundet sig et naturligt plante- og dyreliv.
• Moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng – uanset ejerforhold – har et areal på mindst 2.500 m².
• Moser under 2.500 m² er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer.
• De fleste vandløb er beskyttede af naturbeskyttelsesloven. Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven.

Ifølge naturbeskyttelsesloven må der ikke ske ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Det er f.eks. ikke tilladt at dræne, opfylde, oprense, omlægge, pløje, gødske, sprøjte eller tilplante arealet. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra dette forbud, hvis det fører til bedre natur.

Hidtidig lovlig drift kan fortsætte uændret – vær dog opmærksom på, at dette kun gælder lovlig drift før 1992, som er fortsat gennem alle årene indtil nu. Du bør altid kontakte kommunen, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder på dine arealer.

Naturbeskyttelseslovens § 3 er en forbudsbestemmelse, og beskyttelsen er restriktiv. Kommunen er forpligtet til at søge et ulovligt forhold lovliggjort. Det kan derfor have store konsekvenser at trodse bestemmelsen og foretage ændringer i et beskyttet naturområde.

Du kan se, om du har et beskyttet areal på din ejendom på Skive Kommunes WebGis ved at klikke i linkboksen.

Du skal være opmærksom på, at registreringen er vejledende, så et areal kan godt være beskyttet, selv om det ikke er vist på kortet.

Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal ændre sig med tiden, så det bliver omfattet af beskyttelsen.

Det er de faktiske forhold (størrelse, botanik m.m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. Hvorvidt et areal er beskyttet, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet.

Er du i tvivl, om der er beskyttet natur på din ejendom, kan du kontakte Skive Kommune, som også meget gerne vejleder om reglerne for beskyttet natur. Kontaktoplysninger finder du nederst på denne side.

Ordningen "Din natur"

Hvis du vil se den vejledende registrering, kan du benytte Miljøstyrelsens ordning ”Din natur”.

Her kan du tilmelde dig, så du får besked, hvis der sker ændringer i registreringen på et areal, som du selv udpeger. I konkrete sager er det altid kommunen, der tager stilling til, om et areal er beskyttet.

Se vejledende registrering på "Din Natur"

Mange har den opfattelse, at det er en dårlig ting at have beskyttet natur på sin ejendom. Man tror måske, at man vil miste tilskud, eller at det er forbundet med besvær at være underlagt en lovgivning om naturbeskyttelse.

Der findes imidlertid ordninger, hvor man kan søge tilskud til pleje af naturarealer. Dette tilskud kan man søge, hvis den såkaldte HNV-værdi er mindst 5 på en skala fra 0 til 13.

En af de ting, der trækker op i forhold til at få tilskud, er, at arealet er § 3-beskyttet.

Man kan yderligere opnå point, hvis:

• der findes rødlistede arter på arealet (rødlistearter er truede arter),
• der er tale om lavbundsarealer,
• eller hvis arealet ligger tæt på kysten.

Hvis du som lodsejer ikke selv ønsker at afgræsse arealet, kan du måske leje det ud til en dyreholder, som så kan søge tilskuddet. 

Du finder flere informationer i boksen læs mere om beskyttede naturtyper.

I sommerhusområder gælder der særlige regler for naturbeskyttelsen. Her er det afgørende, hvornår sommerhusområdet er lokalplanlagt, og hvordan området så ud i juli 1992.

Hvis du ejer en sommerhusgrund, bør du altid spørge kommunen til råds, inden du foretager ændringer på grunden. Det gælder også ved helt simple indgreb som udplantning og etablering af ting til rekreative formål. Ud over at der kan være beskyttet natur på din grund, ligger mange sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen, som forvaltes af Kystdirektoratet.

Vær særligt opmærksom på at fællesarealer i sommerhusområder også kan være omfattet af naturbeskyttelse eller strandbeskyttelse. Ejerforhold har ingen betydning for beskyttelsens omfang.

Kommunens naturafdeling vejleder meget gerne om, hvad der gælder på netop din grund. Find kontaktoplysninger nederst på denne side.

Formentlig ikke. Det er forbudt at ødelægge reder i yngletiden, og det er forbudt at slå fugle og pattedyr ihjel (både æg, unger og voksne individer). Det står i jagtloven og i artsfredningsbekendtgørelsen.

Træer og buske huser ofte ynglende fugle og pattedyr i sommerhalvåret. Derfor anbefaler vi altid, at fældning foregår i perioden 1. september til 1. marts. Måske kan du også overveje en ekstra gang, om det virkelig er nødvendigt at fælde træet? Især gamle træer og krat er vigtige levesteder for mange forskellige arter, som er truet af udryddelse – f.eks. er mange dagsommerfugle knyttet til skovbryn og skovlysninger.

Så hvis du gerne vil være med til at begrænse tabet af arter, er det en god idé at bevare træer, krat og skovbryn.