Ansøg om tilladelse i god tid
Du skal indhente tilladelse til grundvandssænkning og den efterfølgende håndtering af grundvandet. Overvej, om du skal tage særlige forholdsregler med tanke på påvirkning af miljøet. Herunder om:
- grundvandet som følge af eventuel jordforurening er forurenet
- der er risiko for sætningsskader på bygninger
- det påvirker vådområder med videre.
Alle grundvandssænkninger skal screenes for VVM-pligt.
Anmeldelse af eller ansøgning om grundvandssænkning
Tjek, om du skal søge om accept eller tilladelse til grundvandsænkning
Det kommer an på vandmængde, varighed af oppumpning med videre, om du enten skal anmelde eller ansøge om tilladelse til grundvandssænkning.
Grundvandssænkning, der kræver anmeldelse/accept:
- midlertidig grundvandssænkning, der varer mindre end 2 år
- midlertidig grundvandssænkning, hvor udledningen ikke overstiger 100.000
m3 per år - inden for 300 meter fra grundvandssænkningen er der ikke anlæg til indvinding af
grundvand.
Grundvandssænkning, der kræver ansøgning/tilladelse:
- midlertidig grundvandssænkning, der varer mere end 2 år
- midlertidig grundvandssænkning, hvor udledningen overstiger 100.000 m3 per år
- inden for 300 meter fra grundvandssænkningen er der anlæg til indvinding af
grundvand.
Den samlede mængde bortledt vand pr. år kan være behæftet med en vis usikkerhed. Er du for eksempel i tvivl, om du skal oppumpe 95.000 m3/år eller over 105.000 m3/år, bør du overveje at ansøge om 105.000 m3/år. Så er du sikker på, at arbejdet ikke skal stoppe, fordi du mangler den korrekte tilladelse.
Anmeldelse eller ansøgning skal sendes til tek@skivekommune.dk.
Krav til ansøgning om grundvandssænkning
Ansøgning om/anmeldelse af grundvandssænkning skal indeholde:
- Angivelse af, om du ansøger om en A-boring (filter) eller B-boring/sugespidser.
- Forventet boredybde ved A/B-boringer og ellers dybde sugespidsindtag skal ligge i.
- Pumpestørrelse (m3/time).
- Den samlede mængde bortledt vand i m3 per år.
- Formål med boringen og beskrivelse af det ansøgte.
- Tidspunkt for start af projektet.
- Tidspunkt for afslutning af projektet.
- Varighed af grundvandssænkningen.
- Angivelse af projektmager.
- Angivelse af brøndborer/entreprenør.
- Placering af grundvandssænkningen/boringen på kort.
- Udgravningsdybden i meter.
- Grundvandsspejlet i ro.
- Afsænkningen i grundvandspejlet.
- Sænkningstragtens udbredelse, kort der viser sænkningstragtens fulde rækkevidde. Dette anvender vi til vurdering af grundvandsindvindingens påvirkning af omgivelserne.
- Et udfyldt VVM-ansøgningsskema.
- Tidspunkt og metode for sløjfning af boringen.
- Er der kendte forureninger i nærheden.
- Er der anlæg til indvinding af grundvand inden for 300 meter fra grundvandssænkningen.
- Er der risiko for sætninger på sætningsfølsomme bygninger/konstruktioner eller mobilisering af jordforurening. Hvis ja; hvilke foranstaltninger iværksættes for at hindre dette.
- Skal der etableres moniteringsboringer for at dokumentere sænkningens udbredelse og dermed dokumentere, at der ikke sker sætningsskader eller mobilisering af en jordforurening. Du skal oplyse og begrunde ved hvilke sænkning (i meter), der skal iværksættes foranstaltninger.
- Ligger det ansøgte areal i nærheden af våde naturtyper eller internationale beskyttelsesområder.
- Hvor ledes det oppumpede grundvand hen, recipient/kloak.
Udledningstilladelse
Tilladelse til udledning af grundvand til vandområder
Der er generelt forbud mod at tilføre vandmiljøet forurenende stoffer. Dog kan oppumpet grundvand tilføres vandløb, søer eller havet, efter vi har givet tilladelse hertil. Tilladelsen sikrer, at udledning af oppumpet grundvand ikke forhindrer, at målsætninger for vandområderne kan blive opfyldt.
Du skal søge om udledningstilladelse til vandområde ved:
- midlertidig grundvandssænkning, hvor grundvandet indeholder stoffer, der
ikke uden tilladelse må tilføres vandmiljøet
eller/og
- midlertidig grundvandssænkning, der varer mere end 2 år
- midlertidig grundvandssænkning, hvor udledningen overstiger 100.000 m3 per år.
Du skal som ansøger undersøge projektområdet grundigt, inden du indsender en ansøgning. Sammen med ansøgningen skal du indsende både jord- og vandanalyser.
Krav til ansøgning om udledningstilladelse
Ansøgning om tilladelse til udledning af oppumpet grundvand til vandområder skal indeholde:
- Generel beskrivelse af projektet, herunder lokalitet og formål med grundvandssænkningen.
- Estimerede vandmængder (m3 i alt) herunder vandføring (m3 per time eller liter per sekund)
- Estimat på periodens længde for grundvandssænkning.
- Lokalisering af lokale jord- og grundvandsforureninger der kan få indflydelse på udledningen.
- Vandanalyser med parametre udvalgt på baggrund af de kendte forureninger.
- Forslag til analyseprogram i perioden for pumpningen (løbende kontrol).
- Udstrækningen af sænkningstragten.
- Risikovurdering af berørte vandområde(r).
- Placering af boringer.
- Placering af udløbspunkt(er) – angivelse af UTM-koordinater (EuRef 89).
- Beskrivelse af renseforanstaltninger.
- Fyldestgørende kortmateriale, hvor placeringerne af alle relevante informationer er indtegnet, alle former for kort enten elektronisk eller papirformat, dog ikke AutoCad-filer.
- Et udfyldt VVM-ansøgningsskema.