Rent grundvand er ikke givet
Det grundvand, som vandværkerne pumper op og som bliver til dit drikkevand, dannes over årtier. Når grundvandet først er blevet forurenet, tager det mange år før vi igen kan oppumpe rent vand. Derfor gør vi en indsats for at sikre, at vi også kan oppumpe rent vand i fremtiden.
Herunder kan du læse mere om hvordan grundvandet beskyttes, og hvad du selv kan gøre.
Hvad kan du selv gøre for at beskytte grundvandet?
Det kan du selv gøre
Du kan selv gøre din del for at sikre at dit eget drikkevand ikke bliver forurenet:
- Brug ikke sprøjtemidler i haven og på fliser
- Sløjf din gamle brønd eller boring, som ikke længere er i brug
- Opbevar dine kemikalier sikkert
- Tjek jævnligt din olietank for utætheder
- Sørg for at dit jordvarmeanlæg jævnligt bliver kontrolleret for lækager
- Undgå at spilde kemikalier og forurenende stoffer
- Ring 112, hvis du spilder skadelige midler
Anvend færre pesticider i haven
Tag hensyn til både miljø og sundhed, ved at følge Miljøstyrelsens tips til at anvende færre pesticider i haven.
Indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet
Otte indsatsplaner
Vi har udarbejdet indsatsplaner for otte delområder, som du kan læse nærmere om herunder:
Hovedplan for grundvandsbeskyttelse
Delindsatsplan - grundvandsbeskyttelse - Fur
Delindsatsplan - grundvandsbeskyttelse - Selde - Junget
Delindsatsplan - grundvandsbeskyttelse - Durup - Balling
Delindsatsplan - grundvandsbeskyttelse - Ørslevkloster
Delindsatsplan - grundvandsbeskyttelse - Skive – Stoholm
Indsatsplan - grundvandsbeskyttelse - Rødding, Lem og Lihme (PDF-fil)
Indsatsplan - grundvandbeskyttelse - Glyngøre (PDF-fil)
Boringsnære beskyttelsesområder
Om BNBO
I BNBO er grundvandets strømningstid mod indvindingsboringerne kort. BNBO skal medvirke til at vinde tid og dermed give mulighed for at afværge en eventuel forurening.
I Skive Kommune er BNBO beregnet af Miljøstyrelsen, og områderne forventes at blive udpeget i en bekendtgørelse i løbet af 2018.
Se "Aftale om pesticidstrategi 2017-2021 fra 21. april 2017" (PDF-fil)
I BNBO er det muligt at give påbud efter miljøbeskyttelsesloven (§ 24 eller § 26a) for at beskytte boringer og dermed drikkevandet mod forurening. BNBO er specielt rettet mod pesticider.
Områder med særlige drikkevandsinteresser
I OSD er vi særligt opmærksomme
OSD udgør vores fremtidige drikkevandsressourcer. Det vil sige, at det er i disse områder, at vi i fremtiden forventer at vi kan tillade nye vandindvindingsboringer.
Har vi i mellemtiden tilladt at man forurener grundvandet i disse områder, har vi ikke længere muligheden for at tillade nye boringer.
Derfor er vi meget opmærksomme på ikke at tillade aktiviteter i OSD, som kan påvirke grundvandskvaliteten.
Grundvandskortlægning
Grundvandskortlægningen er grundlaget for indsatsplanerne
Miljøstyrelsens kortlægning af vores grundvandsressourcer er grundlaget for de indsatsplaner, som vi laver i kommunen.
Du kan læse mere om kortlægningen af de enkelte områder herunder:
Kortlægning - grundvand - Durup - Balling (PDF-fil)
Kortlægning - grundvand - Selde - Junget (PDF-fil)
Kortlægning - grundvand - Ørslevkloster - Sparkær (PDF-fil)
Kortlægning - grundvand - Jebjerg - Knud Strand - Lihme - Nordvand Fur (PDF-fil)
Afgifter til drikkevandsbeskyttelse
Ved ændringer i vandforsyningsloven og vandafgiftloven, er gebyret lagt over på den afgift, der i forvejen er på ledningsført vand. Afgifter fremgår af Lov om afgift af ledningsført vand.
Grundvandsafgiften fordeles mellem stat og kommune
Grundvandsafgiften fordeles mellem stat og kommune på følgende måde:
-
Statens andel af afgiften bruges primært til kortlægning af drikkevandsressourcerne.
- Kommunens andel bruges primært til udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcerne, men afgiften dækker ikke de udgifter, der vil komme for at føre indsatsplanerne ud i livet.