Projektet skal indeholde:

  • En redegørelse der beskriver formålet med og begrundelse for projektet.
  • En beskrivelse af projektet samt oversigtskort og detailplaner.
  • Der kan ved nogle projekter være behov for flere oplysninger, som ansøger skal fremskaffe. Det kan for eksempel være en redegørelse for de afvandingsmæssige (hydrauliske) forhold eller lignende. Sagsbehandlingen vil først blive påbegyndt, når kommunen har alle nødvendige oplysninger.
  • Oversigt over de ejendomme, der er omfattet af projektet. Der skal også være en fortegnelse over de grundejere og brugere, der ønskes inddraget i projektet.
  • Overslag over udgifterne med forslag til fordeling af disse.
  • Tidsplan for arbejdets udførelse.
Som ansøger er du ansvarlig for:

  • Udarbejdelse af projekt
  • Levering af enhver oplysning, som kommunen finder nødvendig til belysning af projektet.
  • Indhentning af nødvendige godkendelser efter andre love.
  • Indberetning om arbejdets igangsætning og afslutning.
  • Overholdelse af vilkår i godkendelsen.
  • Opbevaring af godkendelsen og formidling af denne til eventuel køber af ejendommen.
Kommunen gennemgår dit projektforslag og beder dig eventuelt om flere oplysninger.

Når alle de nødvendige oplysninger er sendt ind, indhenter kommunen udtalelser fra interesserede myndigheder m.v., herunder nabokommuner, hvis sagen vedrører vandløbsforholdene i flere kommuner.

Hvis projektforslaget kræver tilladelse eller godkendelse efter anden lovgivning, skal disse være afgjort, før det kan behandles efter vandløbsloven. Vandløbet kan f.eks. være udpeget som et beskyttet vandløb, og så skal det vurderes, om projektet kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis der ikke kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, kan projektet ikke godkendes efter vandløbsloven.

Når kommunen har modtaget udtalelser fra interesserede myndigheder m.v. og de nødvendige godkendelser/dispensationer er meddelt, vurderer kommunen, om der skal arbejdes videre med projektet.



Offentliggørelse/høring

Hvis kommunen beslutter, at man kan arbejde videre med projektet, vil det blive offentliggjort på Skive Kommunes hjemmeside i 4 uger, hvor eventuelle indsigelser kan indgives skriftligt til kommunen.

Kommunen kan også beslutte, at der skal holdes møde om sagen. Mødet kan være offentligt. På mødet fremlægges materiale til belysning af sagen, og der kan indtil 4 uger efter mødet fremsættes indsigelser.

Eventuelle indsigelser kan medføre, at projektet skal tilrettes.

Afgørelse og klage

Herefter træffer kommunen afgørelse i sagen. Kommunen skal tage hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet. Samtidig skal man sikre, at projektet er foreneligt med hensynet til den miljømæssige målsætning for vandløbet.

Kommunens afgørelse meddeles skriftligt til de projektansvarlige, til eventuelle berørte parter, til berørte myndigheder og til klageberettigede organisationer.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for en frist på 4 uger, fra afgørelsen er meddelt. Eventuel klage skal være skriftlig.

Sidst opdateret

20.02.2021

Ansvarlig redaktør

Indlæser kontakter...