Har du ikke optjent ret til fuld pension i Danmark, og modtager du en såkaldt brøkpension, kan du søge om hjælp, hvis du ikke har andre indtægter eller formue, der kan dække dit behov.
Læs mere i §27a Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik.
Din samlede økonomiske situation tages op til en konkret vurdering af behovet, og tillægget ydes kun, hvor det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
I vurderingen indgår husstandens samlede indtægts- og formueforhold, sammenholdt med størrelsen af rimelige og nødvendige udgifter.