Formålet med specialtilbuddene er at give børn, unge og voksne med særlige behov mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre. Specialundervisning i dagtilbuddene Hovedparten af det af det pædagogiske arbejde med børn foregår i den almindelige hverdag i dagtilbuddet - og alle børn kan i kortere eller længere perioder af deres liv have særlige behov og brug for støtte/indsats.Særlig støtte er under Serviceloven §32 og gælder kun en meget lille gruppe børn. Disse børn indskrives og modtager den særlige støtte i Vidensgruppen placeret i Daycare Nord. Specialundervisning i folkeskolen og på friskoler Har dit barn behov for specialundervisning skal det visiteres hertil. Dit barn kan få specialundervisning på den lokale skole i form af enkeltintegration, eller på Brårup og Resen skoler som har specialklasserækker. På Krabbeshus Heldagsskole er der både en afdeling for elever med autismespektrum forstyrrelser og en afdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Specialundervisning for voksne CKU Skive-Viborg tilbyder undervisning til voksne med tale- høre- eller synshandicap eller erhvervet hjerneskade. Formålet med undervisningen er at gøre din hverdag lettere ved hjælp af hjælpemidler eller andre værktøjer. Uddannelsen STU er målrettet unge udviklingshæmmede, unge med autisme og andre unge med særlige behov. Det er en treårig uddannelse i et spændende ungdomsmiljø, der giver unge mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt voksenliv med nye venner og sociale erfaringer.