Skive Kommune byder på masser af kulturelle muligheder for de små. Her finder I også kunst og kultur i børnehøjde.

Skive Musikskole, Cirkusfabrikken, Hal-A Skive Streetsport og Jenles fortælleunivers er populære blandt børn. For ikke at nævne sommerskolerne og Skive Handel som også sørger for mange spændende arrangementer i børnehøjde. På børnebiblioteket i Skive kan du både game, lege og finde din næste yndlingsbog. Du kan også fordybe dig med en god historie eller vennerne i en af de mange hyggekroge. I Skive Kommune har børnene faktisk også deres egen kulturnat. Børnekulturnatten løber af stablen hvert år en fredag i oktober og fylder midtbyen med spændende aktiviteter og overraskelser. Når temperaturen falder, og kalenderen siger december, omdannes hele Posthustorvet til én stor skøjtebane. Skøjtebanen kan bruges hele vinteren og inviterer på forskellige børne- og ungearrangementer som fastelavnsfest og skøjtedisco.