På Skiveegnen foregår aktivitets- og fritidslivet ikke kun til lands eller til vands, men også i luften.

I Skive lufthavn har faldskærmsklubben West Jump, Skive Motorflyveklub og Skive Svæveflyveklub til huse, så hvis du har mod på at tage springet eller få luft under vingerne er mulighederne mange for at se egnen fra oven. Hvis du ikke går med en faldskærmsudspringer eller pilot i maven, så tag i stedet med dronen ud at se nogle af de smukke steder fra oven.