På den østligste spids af Nordfjends, ligger Virksund – et ferieland, der dog har rødder langt tilbage i tiden.

Virksund er en af de landsbyer der udgør Nordfjends - Klyngen. Signaturfortælling – Virksund Fra fiskerleje til turisme Virksund betyder ”fæstningen ved sundet” og har også lagt navn til dæmningen, der adskiller Lovns Bredning fra Hjarbæk Fjord. Siden middelalderen og frem til opførelsen af dæmningen i 1960’erne, har der været rofærge mellem Sundstrup og Virksund. ”Gammel Færgemole” ligger stadig ved jollehavnen. Den første ejendom i Virksund blev noteret i kirkebogen i 1716. I dag består Virksund af helårshuse i den gamle bydel, et meget stort antal sommerhuse, en campingplads og en lystbådehavn. At området har en lang historie, kan du forvisse dig om på Virksund Egnsmuseum. Fjorden og dyrelivet Fjorden ligger lige uden for døren og former på mange måder livet her, året rundt. I Virksund kan ses mange forskellige slags fugle, samt en stor bestand af sæler i deres naturlige omgivelser. Og ellers er der ikke langt til skov og Ørslevkloster Sø. For besøgende… Med sommerhuse, campingplads, lystbådehavn og en god badestrand, er her mange turister i højsæsonen. Virksund Borgerforening afholder årligt i uge 29 et stort kræmmermarked og i tre dage er byen et mylder af kræmmere og gæster, der vil gøre et godt kup. På haven findes også en iskiosk, samt café og kro/restaurant. …og faste beboere Borgerforeningen afholder flere andre aktiviteter, blandt andet gymnastik, kortspil, billard og sommerfest, og der er altid god opbakning og tilslutning. Fra havnen er der også mulighed for at sejle i kajak ved Virksund Havkajakklub, der har omkring 70 medlemmer. Og er du til iskolde bade, findes her en stor vinterbadeklub, med sauna lige ned til vandet. Signaturfortællingen er udarbejdet i samarbejde med Virksund Borgerforening.   Virksund - kommuneplan 2020 - 2032