Med Innovation Skive arbejdes der for at skabe gode rammer for flere succesfulde iværksættere og give grobund for videreudviklingen af egnens virksomheder i et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommunen. Det nye iværksætter- og innovationsmiljø har til huse i den gamle elværksbygning under Business Skive.
I videoen her, kan du møde Emil, som har været projektansat i Business Skive, hvor han fik opbygget et stærkt netværk. Efter hans projektansættelse har han kastet sig ud i livet som selvstændig - selvfølgelig med en plads i det kreative innovations- og iværksættermiljø på Elværket.
Iværksætteri
Går du rundt med en indre iværksætter? CreationCLUB er klubben for dig, som går rundt med en god idé, du godt kunne tænke dig at teste af. Eller måske er der noget, du synes, der er ekstra spændende, som du gerne vil fordybe dig i eller lære mere om. CreationCLUB er med andre ord Skiveegnens legeplads for iværksættere.
Der findes allerede adskillige succesfulde iværksættere på Skiveegnen. I videoen her kan du f.eks. møde iværksætterne Brian og Sune fra Wellfarmed. De har udviklet et nyt produktionssystem, hvor de dyrker salat med rødderne hængende i luften! Vandforbruget er reduceret med 90%, og det er der både penge og store miljø-perspektiver i og metoden er på vej til Kina.