Skive byder på spændende arbejdspladser, vidensproduktion og uddannelse, attraktive byggegrunde, et velfungerende og levende centrum med alsidig detailhandel og et autentisk bymiljø med fokus på bevaringsværdige bygninger og byrum.

En levende handelsby

Skive er kommunens centerby og en handelsby med specialbutikker, kædeforretninger og fødevarecentre - alt inden for kort afstand. I Skive bymidte findes et hyggeligt net af gågader, hvor mange butikker frister og byder på en alsidig shoppingoplevelse. Året rundt er der aktiviteter og liv i gågaderne og på byens to centrale torve - Rådhustorvet og Posthustorvet.

Attraktive boligmuligheder

I Skive er der gennem de senere år etableret boligområder ved fjorden både nord og øst for bycentrum. Også i de kommende år vil der være gode muligheder for at opføre boliger med fjordudsigt, samtidig med at kystlandskabets værdier bevares.

Åens position i byen og å-landskabets mange naturmæssige og bosætningsmæssige kvaliteter styrkes gennem helhedsplanen for Elværkskvarteret, hvor de unikke muligheder, der ligger på blandt andet Slagterigrunden bindes sammen med åens naturmæssige kvaliteter. Området omlægges til moderne boliger og erhverv med mulighed for etablering af grønne oaser.

BigBlue Skive

BigBlue Skive er en udviklingsplan for Skive, som har til formål at gøre Skive midtby mere attraktiv, og udnytte det store potentiale som Skive netop har med en å, der slynger sig igennem byen.

Du kan løbende følge med i udviklingen og læse meget mere om BigBlue Skive-projekterne på:

Bydele i Skive By

Skive by består af 11 bydele, som er opdelt af grønne kiler. Du kan se kort over og læse om udviklingsperspektiverne for de enkelte bydele ved at klikke på bydelene nedenfor:

Der er mange veje til et lokalt ståsted, og lokalsamfundene i de mindre byer og landsbyer bidrager på bedste vis til at få tilflyttere til at føle sig velkommen og blive en del af lokalsamfundet. Borgerforeningerne, forskellige netværk og ikke mindst de lokale ildsjæle laver sociale arrangementer og iværksætter projekter, der skaber fællesskab og liv i de mindre samfund. Landdistrikterne på Skiveegnen er med andre ord gode steder at bo, leve, flytte til og drive virksomhed i. Vi er stolte af den diversitet, de potentialer og den virkelyst, der findes i landsbysamfundene.

Områdefornyelse

Vi har i mange år arbejdet målrettet med landdistrikterne for at skabe attraktive og levende lokalsamfund. Du kan læse mere om et udpluk af de kommende, igangværende og afsluttede udviklingsprojekter i kommunens landdistrikter, og på Facebook-siden: "Liv og udvikling i landdistrikterne - Skive Kommune" kan du følge med, når nye netværk bliver dannet, eller få opdateringer når mulighederne for forskellige tilskud fra diverse fonde opstår. Skive Kommune har selv to puljer på landdistriktsområdet: Landsbypuljen og Fundraisingpuljen, som kan søges af repræsentanter for almennyttige foreninger, der har virke i Skive Kommunes landdistrikter – det vil sige uden for postnummer 7800.

MINLANDSBY app

MINLANDSBY er en app, som bruges til at skabe dialog og vise den mangfoldighed af aktiviteter, der er i landsbyerne. Alle landsbyerne i Skive Kommune har adgang til MINLANDSBY appen og bruger den både til at kommunikere borgerne imellem og til at vise deres stedbundne potentialer, aktiviteter og fællesskaber frem.

Du kan downloade MINLANDSBY appen i din foretrukne app store.

De mindre lokalsamfund

Skive Kommune har 20 såkaldte ’byzonebyer’, som er de lidt større byer, der ligger i et byzoneområde, samt 31 såkaldte ’landzonebyer’, som er betegnet ved at være mindre landsbyer, der ligger i landzone og har en landsbyafgrænsning. 

Du kan se kort over og læse om faciliteterne og udviklingsperspektiverne for de enkelte byzonebyer ved at klikke på byerne nedenfor. Landzonebyerne kan du finde flere informationer om her. 

Byzonebyer

Sidst opdateret

23.07.2021

Ansvarlig redaktør

Indlæser kontakter...