Her kan du få oplysninger, hvis du har eller gerne vil have fjerkræ og fugle.

Hvor mange fugle, høns og lignende må jeg have? På landet Miljø-lovgivningen skelner mellem erhvervsmæssigt fjerkræhold og ikke erhvervsmæssigt fjerkræhold. Hvis du har mere end 30 høns, så er dyreholdet erhvervsmæssigt. Hvis det drejer sig om andet fjerkræ end høns, så er grænsen 25 m² produktionsareal. Produktionsareal er det areal, hvor fugle eller fjerkræ opholder sig i længere tid. Fjerkræhold med 30 høns eller færre anses for ikke erhvervsmæssigt. Det samme gælder for andet fjerkræ eller fugle på et produktionsareal på maksimalt 25 m² (hobbydyr eller få dyr). Du skal have en særlig miljøtilladelse, hvis produktionsarealet på din ejendom bliver større end 100 m² I by-områder og sommerhus-områder Der er et regulativ for hold af fugle og fjerkræ i by-områder og sommerhus-områder. Regulativet sætter blandt andet regler for indhegning, voliere, hønsegårde og lignende. Hvis du har fjerkræ eller fugle, så må de ikke give anledning til væsentlige gener hos naboerne. Du kan læse mere om hold af fjerkræ og fugle i Skive Kommunes regulativ (PDF-fil) Hvad skal jeg være særligt opmærksom på? For at undgå at dine naboer bliver generet af støj og lugt fra fugle og fjerkræ, så bør du være opmærksom på dette: Hold fjerkræ- og fuglehuset rent. Isoler eventuelt fjerkræ- og fuglehuset, så det er lys- og lydtæt. Snak med dine naboer om dine planer og drøft placeringen af hus og indhegning, inden du etablerer det. Læs mere om produktionsareal på miljøstyrelsens hjemmeside