Ofte stillede spørgsmålJeg har solgt eller købt fast ejendom Det er registreret ejer pr. 1. januar 2025, der skal betale ejendomsbidrag for hele året. Ejerskifte skal være tinglyst inden den 1. januar 2025.Efter denne dato skal ejendomsbidrag håndteres indbyrdes imellem sælger og køber. Hvorfor er der ikke indbetalingskort med til min bidragsopgørelse? Indbetalingskort sendes særskilt omkring den 20. december 2024. Ved flere ejere af en ejendom modtager kun én af ejerne indbetalingskort.Ønsker du/I at ændre modtageren af den originale bidragsopgørelse og indbetalingskort fremadrettet, sendes en mail til tek@skivekommune.dk med angivelse af hvilken ejendom og ejer det drejer sig om. Obs er ejendommen tilmeldt betalingsservice inden ændringen, vil denne blive afmeldt. Betalingsservice Er din ejendom tilmeldt betalingsservice ved hovedudskrivning vil det fremgå på bidragsopgørelsen. Vær opmærksom på at den fremgår på betalingsserviceoversigten for januar. Hvis du tilmelder din ejendom betalingsservice via indbetalingskortet fremsendt i december 2024, skal du være opmærksom på at betale opkrævningen til 2025 via indbetalingskortet. Den kan ikke nå at blive opkrævet via betalingsservice til 15. januar 2025. Betalinger herefter vil være tilmeldt. Jeg har betalt ejendomsbidrag to gange – hvad gør jeg? Kontakt Opkrævningskontoret på tlf.: 9915 6030 – tast 4. Mail: opkraevning@skivekommune.dk Jeg har spørgsmål til vurderingen af min ejendom – hvem skal jeg kontakte? Har du spørgsmål til fastsættelse af ejendoms- og grundværdi, kan du se mere på vurderingsportalen.dk eller kontakte vurderingsstyrelsen på tlf.: 7222 1616. Se din ejendomsskattebillet/bidragsopgørelse på Borger.dkHer kan du se din ejendomsskattebillet/bidragsopgørelse, i de år du har ejet din ejendom.BetalingEr ejendommen tilmeldt betalingsservice, vil betalingen fremgå på betalingsserviceoversigten for januar. Hvis ejendommen ikke er tilmeldt betalingsservice, sendes indbetalingskort særskilt omkring den 20. december 2024. Ved flere ejere af en ejendom modtager kun én af ejerne indbetalingskort. Ved betaling efter sidste rettidige indbetalingsdag beregnes der morarenter samt gebyr på 250 kr. for hver rykker pr. grund/ejendom. Rykkere fremsendes til alle ejere. Hvis betaling udebliver, kan inddrivelse blive foretaget af SKAT som modregning i f.eks. overskydende skat eller ved lønindeholdelse. Betaling fra udlandet - IBAN nr.: DK8075650001555007 – Swift kode: JYBADKKK Spørgsmål vedr. betaling/renter/gebyrer skal rettes til: Opkrævningskontoret: Mail: opkraevning@skivekommune.dkTlf. 9915 6030 – tast 4.Tlf. tid: mandag-fredag kl. 10.00-12.00 Læs her om betaling til Skive Kommune.GrundskyldFra 1. januar 2024 flytter opkrævningen af grundskyld fra kommunerne til SKAT, så fremadrettet betaler du både grundskyld (ejendomsskat) og ejendomsværdiskat via din forskuds- og årsopgørelse. Begge boligskatter bliver automatisk trukket fra din indkomst hver måned. Se mere på: Vurdering og boligskat - skat.dk VurderingSe mere på vurderingsportalen.dk eller pr. tlf. nr.7222 1616 (Vurderingsstyrelsen)EjendomsværdiskatBetales via årsopgørelsen. Ved spørgsmål kontakt SKAT.-HenvendelserØvrige spørgsmål skal rettes til:Ejendomsbidrag: Mail: esr@skivekommune.dk – Obs kun henvendelser uden personoplysninger.Eller direkte på tlf. 9915 5566 eller 9915 6177. Ved henvendelse med personoplysninger – skriv via digital post - Skive Kommune - Teknisk Forvaltning. Indefrysningslån til stigning i ejendomsskatterSiden 2017 har boligejere kunnet få indefrysningslån til stigninger i ejendomsskat/grundskyld. I perioden 2017 til og med 2023 er indefrysningslånet til kommunen. Lån fra denne periode bliver i kommunen og er rente og gebyrfri indtil videre.Med de nye boligskatteregler overtager SKAT ansvaret for nye indefrysningslån. Derudover udvides ordningen, så du låner til eventuelle stigninger i både grundskyld og ejendomsværdiskat. Der kommer renter på nye lån fra 2024.Det vil sige at hvis du ønsker at indfri eller sælger din ejendom kan du have indefrysningslån både i kommunen og til SKAT. Til- og framelding: Har du indefrysningslån ved kommunen og ønsker at indfri, skal det ske via Borger.dk. Hvis du framelder dig ordningen, skal du betale det samlede beløb, der har været indefrysningslån på.Du kan kun fra- eller tilmelde din egen ejerandel – det gælder også, selvom en ejendom er ejet af ægtefæller i fællesskab. Det vil sige, at eventuelle andre ejere, f.eks. din ægtefælle, selv aktivt skal afmelde sig ordningen, hvis de ønsker det. Fravalg af lån ved kommunen kan ikke fortrydes Du skal være opmærksom på, at du ikke kan fortryde dit fravalg og få beløbet på din oprindelige indefrysning tilbage, som vedrører lånet ved kommunen.Hvis du er fritaget for digital post og ikke har Mit-ID, kan du kontakte os på tlf. 99 15 5566 eller pr. mail esr@skivekommune.dk. Du overflyttes automatisk Hvis du hidtil har haft indefrysningslån på grundskyld til kommunen, vil låneordningen automatisk fortsætte med de nye skatteregler.Når SKAT overtager indefrysningsordningen i 2024, kan du vælge/fravælge indefrysningslån på din forskudsopgørelse. Ejerskifte Lånet forfalder til betaling ved ejerskifte. Der sendes automatisk en opkrævning til sælger. Hvis det kun er en del af ejendommen, der skifter ejer, opkræves lånet forholdsmæssigt.Køber vil først få indefrosset stigningen fra året efter overtagelse af ejendommen. Hvis det er et ejerskifte imellem ægtefæller, overdrages lånet. Hvem hæfter? Lånet hæfter personligt på ejeren af ejendommen i den pågældende periode. Der er dog det forbehold, at hvis lånet ikke kan opkræves ved tidligere ejer f.eks. ved ejerskifte, falder det tilbage på ejendommen. Det betyder i praksis, at man kan risikere, at lånet falder tilbage som et krav til den nye ejer af ejendommen længe efter, at ejerskiftet er sket. Årsopgørelse Hver enkelt ejer vil modtage en årsopgørelse over lånet hvert år, så længe der er aktivt lån ved kommunen.Du kan læse mere om indefrysningslån ved SKAT på vurderingsstyrelsen.dkLån til betaling af ejendomsskatFra 1. januar 2024 overgår låneordningen til SKAT, men vilkårene vil i hovedtræk være de samme.Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskat skal ske via TastSelv/boligskattelån på www.skat.dk. Dette bliver muligt i løbet af november 2023. (kræver MitID) Ansøgning om lån til betaling af kloaktilslutning og separering af kloak skal fortsat ske til kommunen. Se mere om ”Lån til betaling af kloaktilslutning og separering af kloak” Gamle lån bliver i kommunen Alle pensionistlån hos kommunerne bliver standset, når SKAT overtager låneordningen den 1. januar 2024. Lånene sættes i bero, men der vil fortsat komme renter på. Du behøver ikke betale lån eller renter tilbage, før du sælger den ejendom du har lån i. Ved salg af ejendom med ejendomsskattelån skal lånet, inklusiv renter, betales tilbage til kommunen. Ved indfrielse skal lån til og med 2023 tilbagebetales til kommunen. Lån fra 2024 Lån fra og med 2024 skal indfries ved Skatteforvaltningen. De kommunale pensionistlån til og med 2023 bliver indtil videre i kommunerne. Mere information om lån til ejendomsbidrag For yderligere information angående ansøgning om lån til betaling af ejendomsbidrag kontakt SKAT på telefonnr.: 7222 1616. Har du spørgsmål til dit gamle lån i Skive Kommune kontaktes ejendomsbidrag på telefonnr. 9915 5566 eller pr. mail esr@skivekommune.dk.Lån til betaling af kloaktilslutning og separering af kloakHvis du opfylder betingelserne, kan du søge om lån til betaling af kloaktilslutning. Det gælder dog kun bestemte typer kloak - og der skal være givet påbud.Lånet bevilges under loven "lov om lån til betaling af ejendomsskatter". Derfor er det også de samme betingelser, der skal være opfyldt for at få lånet bevilget. Læs Lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kan du få lån? Det er ikke alle, der er berettiget til at søge om kloaklån. Har du boligydelseslån, kan der ikke ydes lån til kloak/ejendomsskat. Du eller din ægtefælle skal: Eje fast ejendom i Skive Kommune og være tinglyst ejer af ejendommen Være bosiddende i Danmark Være fyldt 65 år eller være efterlønsmodtager eller modtage social pension Selv benytte ejendommen til beboelse. Ejendommen kan være et enfamilieshus, en ejerlejlighed eller et sommerhus Have friværdi i den pågældende ejendom Selvom du måske er ejer af flere ejendomme, kan du kun modtage lån til én. Ejendommen skal være personligt ejet - den må ikke være ejet af en virksomhed. Hvilke typer kloaktilslutning kan du søge lån til? Kloakseparering hvor der er givet påbud Tilslutning til offentlig kloak hvor der er givet påbud Hvad dækker lånet? Lånet dækker tilslutningsudgifter, som er nødvendige for etablering af kloakanlægget. Lånet dækker ikke udgifter til andet arbejde, som laves i sammenhæng med kloaktilslutningen, f.eks. ny indkørsel. Hvor og hvordan søger jeg om lån? Der skal søges digitalt om lån til betaling af kloaktilslutning (obligatorisk selvbetjening).Du søger via www.borger.dk. Brug linket og log på med MIT-ID. Følg derefter vejledningen. Det er i henhold til ”lov om lån til betaling af ejendomsskatter” ikke muligt at klage til anden administrativ myndighed. Der skal indsendes tilbud fra autoriseret kloakmester sammen med ansøgning. Ansøger skal selv indhente tilbud. Bemærk: Den endelige pris må ikke overstige det godkendte tilbud. Bevilling, udførelse og betaling Arbejdet må ikke påbegyndes inden, ansøgning og tilbud er godkendt, og der er givet skriftlig bevilling fra kommunen. Der kan ikke bevilges lån til gæld, der er forfalden. Inden kloakarbejdet afsluttes og tildækkes, skal Skive Kommune udføre tilsyn på arbejdet. Tilsyn aftales med Spildevands-teamet - se kontaktoplysninger nederst på siden. Den endelige faktura skal sendes til Skive Kommune, som betaler fakturaen direkte til den autoriserede kloakmester eller til Skive Vand. Der udbetales ikke til ansøger/ejer af ejendommen. Fakturaen skal være kommunen i hænde senest 14 dage før sidste rettidige betalingsdato. For at fakturaen kan betales, skal der være indsendt godkendt tegning og færdigmelding af anlægget, som er udfyldt af autoriseret kloakmester. Fakturaen må ikke overstige det godkendte tilbud. Omkostninger og renter Du har ingen omkostninger ved oprettelse af lånet. For at lånet kan træde i kraft, skal der tinglyses et skadesløsbrev på ejendommen, som kommunen betaler for. Kommunen tinglyser skadesløsbrevet i ejendommen som sikkerhed for lånet. Der er ikke noget fast minimum eller maksimum beløb på lånets størrelse – men lånet inklusiv renter skal kunne være indenfor friværdien i den senest fastsatte offentlige ejendomsværdi. I 2023 er renten fastsat til 1,53 %. Renten fastsættes en gang om året, og beregnes ud fra gennemsnittet på alle udestående realkreditobligationer af de 12 foregående måneder - pr. 1. oktober det foregående år. Bemærk: Renten er ikke fradragsberettiget – så du kan ikke trække den fra i SKAT på din årsopgørelse. Til gengæld gives der et nedslag i påløbne renter, når lånet indfries. Nedslaget ydes kun på renter, der er tilskrevet den 1. januar 2011 eller senere. Nedslaget udgjorde i 2011 33 %, og reduceres herefter årligt med en procent indtil nedslaget i 2019 udgør 25 %. Renten gælder både nye og gamle lån udstedt før d. 1. januar 2011. Afdrag, indfrielse og overtagelse af lån Du har mulighed for at afdrage på dit lån, eller indfri det. Dit lån løber indtil, det udgør 95 % af skadesløsbrevet, herefter kan det forhøjes – hvis der er plads indenfor friværdien. Er det ikke muligt at forhøje lånet, skal du betale de påløbne renter fra det foregående år, indtil lånet er indfriet. Lånet skal senest indfries ved salg/ejerskifte eller dødsfald. Ved dødsfald kan lånet overtages af ægtefælle, hvis denne sidder i uskiftet bo og opfylder kravene for at modtage lån til betaling af ejendomsskat. Opgørelse - årsoversigt Du vil hvert år inden den 1. marts modtage en opgørelse på dit lån. Spørgsmål Har du spørgsmål til lånet, så kontakt Ejendomsskattekontoret - esr@skivekommune.dk Har du spørgsmål til kloak, så kontakt Spildevands-teamet - tek@skivekommune.dk RenovationGebyrforklaring vedrørende renovation:Forbrugsgebyr: Dækker udgifter til drift af rest- og madaffaldsordningerne. Miljøgebyr: Dækker udgifter til drift af genbrugspladserne, farligt affald, storskraldsindsamling m.m. Genbrugsgebyr: Drift af beholdere med glas/metal, papir/pap/plast/kartoner, miljøkasse, tekstilaffald og bortskaffelse af madaffald. Sommerhuse har ikke miljøkasse og tekstilaffald. Ændring af tømningsordning: Hvis du har fået ændret beholder til rest- og madaffald, vil evt. regulering for det pågældende år ske særskilt én gang årligt. Spørgsmål vedr. renovation: Har du spørgsmål vedr. renovation/andre affaldsordninger, kan du kontakte Nomi4s Borgerservice på tlf. 9610 6240 eller mail borgerservice@nomi4s.dk Priser, samt øvrig information om affald, kan du finde på www.nomi4s.dkRottebekæmpelseRottebekæmpelse opkræves til dækning af omkostninger ved den kommunale rottebekæmpelse. Gebyret pålægges alle ejendomme med bygninger og opkræves på baggrund af bygningsarealet oplyst i BBR pr. 1. januar i året forud for opkrævningsåret. Gebyret beregnes som en fast afgift pr. ejendom samt en enhedspris for de første 250 bebyggede kvadratmeter og halvdelen af denne enhedspris for efterfølgende bebyggede kvadratmeter. Fast afgift pr. ejendom med bygninger: 52,15Enhedspris for de første 250 bebyggede kvadratmeter: 0,38Enhedspris for over 250 bebyggede kvadratmeter: 0,19 Beregningseksempel på en ejendom med 180 bebyggede kvadratmeter: Fast afgift 52,15 + (kvadratmeter 180 * enhedspris 0,38) = 120,55 kr. Beregningseksempel på en ejendom med 900 bebyggede kvadratmeter: Fast afgift 52,15 + (kvadratmeter 250 * enhedspris 0,38) + (kvadratmeter (900-250 = 650) * enhedspris 0,19)) = 270,65 kr. Henvisning til lovgivning: Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr. 991 af 21/08/2024, Kapitel 12, §52. Se link: Rottebekendtgørelsen Tegn på rotter skal anmeldes til Skive Kommune enten online på: www.skive.dk/rotter eller telefonisk via den digitale hotline på tlf.: 7020 0000. Øvrige spørgsmål til rottebekæmpelse skal rettes til tlf.: 9915 6834. SkorstensfejningI Skive Kommune er der to skorstensfejermestre. Du kan finde dit distrikt via kortet.