Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskat skal ske via TastSelv/boligskattelån på www.skat.dk. Dette bliver muligt i løbet af november 2023. (kræver MitID)
Ansøgning om lån til betaling af kloaktilslutning og separering af kloak skal fortsat ske til kommunen.
Se mere om ”Lån til betaling af kloaktilslutning og separering af kloak”
Gamle lån bliver i kommunen
Rentesats:
Rentesatsen for 2025 er 3,54 pct.
Alle pensionistlån hos kommunerne bliver standset, når SKAT overtager låneordningen den 1. januar 2024. Lånene sættes i bero, men der vil fortsat komme renter på.
Du behøver ikke betale lån eller renter tilbage, før du sælger den ejendom du har lån i. Ved salg af ejendom med ejendomsskattelån skal lånet, inklusiv renter, betales tilbage til kommunen. Ved indfrielse skal lån til og med 2023 tilbagebetales til kommunen.
Lån fra 2024
Lån fra og med 2024 skal indfries ved Skatteforvaltningen.
De kommunale pensionistlån til og med 2023 bliver indtil videre i kommunerne.
Mere information om lån til ejendomsbidrag
For yderligere information angående ansøgning om lån til betaling af ejendomsbidrag kontakt SKAT på telefonnr.: 7222 1616.
Har du spørgsmål til dit gamle lån i Skive Kommune kontaktes ejendomsbidrag på telefonnr. 9915 5566 eller pr. mail esr@skivekommune.dk.