GrundkøbNår skitserne for jeres kommende bofællesskab er færdigtegnet, og I har fundet en passende grund, er det tid til at indgå konkrete forhandlinger om grundkøb og opførelse af byggeriet. Ejes grunden af Skive Kommune skal den sendes i offentligt udbud, men selve udbudsformen afhænger af situationen. Er grunden privatejet, vil forhandlingerne foregå mellem køber og sælger uden kommunens indblanding. Det er selvsagt afgørende, at I har styr på finansieringen af grundkøbet, når I når til dette punkt.
Udarbejdelse af lokalplanDernæst skal der udarbejdes og færdiggøres en lokalplan for grunden. I nogle tilfælde findes der allerede en lokalplan for området, som kan rumme jeres ønsker om et bofællesskab, men hvis der skal laves en ny lokalplan, skal der påregnes 9-13 måneder fra start til godkendelse. Denne proces kan med fordel indregnes i jeres samlede tidsplan, så projektet ikke står stille undervejs. Læs mere om lokalplanlægning her.
ByggetilladelseNår grunden er købt, og lokalplanen er udarbejdet, skal der indhentes en byggetilladelse fra Skive Kommune. Denne tilladelse er nødvendig for, at I kan gå i jorden og byggeriet kan igangsættes. I skal også indgå en aftale med en entreprenør, hvori opgavens omfang er nøgternt præciseret. Ligeledes er det vigtigt, at den økonomiske ramme og aftaler om forsikring, risiko og ansvar er på plads. Det anbefales, at I inddrager jeres advokat eller en ekstern rådgiver i denne opgave.