I sin analyse af tallene fra Ungeprofilundersøgelsen 2015 så Flemming Balvig en række stærke sammenhænge mellem social kapital i en klasse og forskellige former for risikoadfærd. Balvig fandt at jo større social kapital eleverne oplevede i deres klasse, desto færre havde skadet sig selv; desto færre røg; desto færre havde begået kriminalitet osv. På samme måde viste tallene fra 2015 at elever der oplevede lav social kapital i deres klasse oftere oplevede at de var blevet mobbet; oftere havde været udsat for vold og andre former for kriminalitet. Balvig argumenterer derfor for: ”(…) at social kapital er vigtig i sig selv som et karakteristikum ved ”det gode liv”, ”det gode menneske”, ”det gode samfund” osv. Under alle omstændigheder viser den gennemførte undersøgelse (red. Ungeprofilundersøgelsen 2015), at social kapital blandt elever i en skoleklasse kan anvendes som en vigtig indikator for, hvordan eleverne ikke blot har det med hinanden (pr. definition), men også med sig selv, med hensyn til skolen og for mange forskellige sider af deres liv og færden i det hele taget”, Flemming Balvig (Ungeprofilundersøgelsen 2015, s. 25).