Indsatsens obligatoriske omfang: Minimum 8. klasse

Dit Liv På Nettet er et undervisningsmateriale til folkeskoleelever og forældre om børns liv på de sociale medier. Materialet, som oprindeligt er udviklet i et samarbejde mellem Center for Digital Pædagogik og skoleforvaltningen i Aalborg kommune, består af undervisningsmoduler til henholdsvis 2. & 3. årgang, 4. årgang, 6. årgang og 8. årgang, et gamingmodul til mellem- og udskolingselever samt et forældremodul. Formålet med Dit Liv På Nettet er at hjælpe eleverne med at få en bred forståelse af det digitale liv, og skabe refleksion over deres og andres adfærd på nettet, således eleverne bliver i stand til at handle hensigtsmæssigt på de udfordringer og problematikker, som de sociale medier indeholder. Modulerne til eleverne er en blanding af fakta og viden, cases og historier fra børn og unges hverdag samt forskellige øvelser, som blandt andet aktiv vurdering, hvor fokus er på en række flertalsmisforståelser, der hersker om børn og unges brug af og adfærd på sociale medier. Alle moduler berører følgende emner: Fællesskaber på sociale medier Tidsforbrug Sprog og digital mobning Billed- og videodeling Privatliv Hvert enkelt modul er beregnet til at vare to lektioner, men kan også udføres over flere gange. Materialets faglige indhold lever op til de Forenklede Fælles Mål for faget dansk og de dertil hørende færdigheds- og vidensmål omhandlende it og kommunikation efter de pågældende årgange. Gamingmodulet tilsigter at give eleverne i mellemskolen og udskolingen en dybere indsigt i computerspillenes verden og kultur. Modulet giver både mulighed for at møde eleverne i deres hobby samt at tage snakkene om hvilke spil der er okay at spille, hvordan man taler til hinanden, hvordan man undgår at spille så meget at det går ud over lektier, venner og familieliv, op. Forældremodulet har til formål at bidrage til at klæde forældre på til at følge og støtte deres børns færden på nettet. Modulet kommer ind på emner om børns mediebrug, forskellige online fællesskaber, forældre som rollemodeller, og lægger op til en debat om for eksempel klasseaftaler. Ved alle moduler følger et manuskript som forklarer, hvad der foregår i præsentationen, og er tænkt som en kort baggrundsviden for læreren, eller hvis der opstår tvivl om indholdet i præsentationen. Derudover følger et dokument med forforståelse af materialets relevante emner, som går i dybden med, hvad målene er for præsentationen. Password til Dit liv på nettet: Benyt dette password: skive for at logge på. 'Dit liv på nettet'