SSP SSP – er det tværfaglige samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. SSP forebygger børn og unges ungdomskriminalitet. SSP samarbejdet er i Skive Kommune delt i SSP fritidsvejlederordningen (for elever fra Grundskolen) og SSP+ (for unge +15 årige). SSP netværket i Skive SSP i Skive Kommune er et netværk med mange aktører - Se kontaktliste for SSP. Alle kommunens skoler og ungdomsuddannelser har hver en fritidsvejleder/studievejleder der indgår i SSP samarbejdet. Derudover deltager den lokale forebyggelsesbetjent, ungerådgiver fra familieafdelingen, rusmiddelkonsulent, fritidsmentor m.fl. SSP-samarbejdet sigter på tre former for indsatser: Den generelle indsats rettes mod alle børn og unge f. eks i form af undervisning i skoler og klubber. (Handleplan) Den specifikke indsats sættes ind over for grupper, der har været på kant med loven eller viser tegn på risikoadfærd. Indsatsen er ofte særlige projekter af forskellig karakter. Den individorienterede indsats rettes mod den enkelte unge, som har begået kriminalitet eller er ude i et misbrug af rusmidler. Her vil der ofte være tale om egentlige behandlingsforløb. Brug SSP-systemet i Skive Kommune, - det virker! Gademedarbejdere Gademedarbejderteamet består af tre opsøgende gademedarbejdere. Gademedarbejderne arbejder ud fra Ungdomsskolen Skive. De tilbyder råd og vejledning til børn, unge og forældre. Støtte og vejledning til unge mellem 10 og 25 år Gademedarbejderne tilbyder forskellige indsatser for unge mellem 10 og 25 år der har risikoadfærd tæt på livet. Eksempler på indsatser: Råd og vejledning om alt fra personlige problemer, økonomi, boligsituation til job- og uddannelsesmuligheder. Brobygning til hjælp Hjælp til at finde vejen ind i relevante tilbud og positive fællesskaber Idræts- og aktivitetstilbud med andre unge i samme situation Gademedarbejderne har vidt forskellige baggrunde, uddannelser og forudsætninger, men fælles for os alle er vores anerkendende måde at opbygge relationer med de unge på. Gademedarbejderne kan kontaktes på tlf. og mail: Lasse Sørensen, mobil: 2034 3099, e-mail: laso@skivekommune.dk Lærke Kardyb, mobil: 2274 9293, e-mail: lrko@skivekommune.dk Klaus Kristiansen, mobil: 2213 9917, e-mail: klkr@skivekommune.dk