JobStart koordinerer modtagelsen af nyankommne flygtninge og familiesammenførte. Det sker i samarbejde med andre dele af kommunen og relevante myndigheder.
JobStart (integrationsafdelingen) varetager modtagelsen af flygtninge og familiesammenførte.
Flygtninge:
Som flygtning eller familiesammenført i Skive Kommune vil man de første 3 år modtage tilbud om at deltage i et integrationsprogram bestående af danskundervisning, et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt et tilbud om beskæftigelse.
Indvandrere:
Indvandrere vil i Skive Kommune modtage tilbud om at deltage i et introduktionsforløb, som består af danskuddannelse samt kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Ligeledes vil indvandrere modtage beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de er berettigede til det og ønsker at deltage.