Vores integrationsindsats har fokus på, at du får et arbejde, lærer det danske sprog og den danske kultur at kende. Formålet er, at du hurtigst muligt kan forsørge dig selv og din eventuelle familie.

En plads på arbejdsmarkedet er en af de vigtigste forudsætninger for god integration. Skive Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge har fokus på beskæftigelse helt fra flygtningens første dag i kommunen. Indsatsen har til formål at understøtte voksne flygtninge i at komme ind på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, så de kan forsørge sig selv og deres familie gennem arbejde - enten som lønmodtager eller ved drift af selvstændig virksomhed. Hovedlinjen i indsatsen er et tæt samarbejde mellem kommune, virksomheder, sprogskole og flygtningen med det mål, at flygtningen hurtigst muligt bliver klædt på til at kunne begå sig på en dansk arbejdsplads og kunne løfte opgaver i virksomhederne. Vejen til arbejde - Læs mere på JobcenterSkive.dk Lær Dansk - Læs mere på Sprogcenter Skive