'Tidlig Forebyggelse' er et tilbud fra Skive Kommune, der er til for at forebygge og bremse faldende trivsel hos børn, unge, familier og kommende familier i Skive Kommune.
'Tidlig Forebyggelse' kan give hurtige og målrettede tilbud gennem korte professionelle forløb fra kommunens fagpersoner eller samarbejdspartnere. Derfor kan der igennem ’Tidlig Forebyggelse’ blandt andet tilbydes op til 5 sessioner uden visitation. Derudover kan der etableres kontakt til frivillige organisationer, der kan tilbyde specielle indsatser til afgrænsede problemstillinger.
I ’Tidlig Forebyggelse’ oprettes der ikke en 'sag' hos Skive Kommune.
Målgruppe
Børn, unge, familier og kommende familier, der oplever en midlertidig nedgang i trivsel, og som har brug for hurtig og målrettet støtte.
Dem vi hjælper, får redskaber til at kunne klare sig selv, så der forhåbentlig ikke er behov for yderligere støtte.
Det er ikke muligt at benytte ’Tidlig Forebyggelse’, hvis barnet/den unge allerede har en sag ved Familiesektionen i Skive Kommune.
Kontakt
Forebyggelseskoordinator Daniel Nors tager imod henvendelser og sørger for at matche det rigtige tilbud til den enkelte barn/unges/families behov. Daniel kan kontaktes på telefon 30521813 eller gennem henvendelsesformularen, som du kan finde i boksen her på siden.