Dit barns trivsel vurderes løbende af personalet i dit barns dagtilbud
Vi er optaget af dit barns trivsel. Derfor vurderer vi dit barns trivsel fire gange om året (februar, maj, august og november).
Det er helt normalt for alle, at trivsel svinger og varierer over tid. Det er det selvfølgelig også for børn. Hvis et barn, en måned efter vurdering, stadig ikke vurderes at være i trivsel, så indkaldes I som forældrene til en drøftelse.
En vurdering kan ikke stå alene, men er anledning til at se på vores pædagogiske praksis og finde frem til, hvad der kan understøtte, at dit barn trives.
Vurderingen laves i TOPI, som er et sikkert system ("Hjernen og Hjertet"). Når dit barn skal i skole, slettes vurderingerne automatisk.