De økonomiske og faglige ressourcer til støtte (Dagtilbudsloven §4) og specialpædagogisk bistand (Folkeskoleloven §4) ligger ude i dagtilbuddene. Dermed får dit barn den nødvendige støtte i sit eget dagtilbud.

Læring og udvikling sker i hverdagen. Vi tager udgangspunkt i dit barn / børnegruppen / dagtilbuddet / personalet og laver forskellige indsatser afhængig af behov. Det pædagogiske personale arbejder bevidst med det dobbelte læringsperspektiv. Det betyder, at den voksne har blik for, hvad han/hun skal gøre og lære, for at barnet kan lære, udvikle sig, trives og dannes.