Afholder du barsel efter reglerne i barselsloven har du ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen.

Hvem kan benytte sig af en deltidsplads? Forældre som afholder barsel efter reglerne i barselsloven i mere end 7 timer om ugen, har ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen. Det gælder også forældre som genoptager arbejdet delvist. Deltidspladsen kan kun benyttes én gang i en sammenhængende periode. Dokumentation for barselsorlov Forældrene skal dokumentere, at de afholder eller skal afholde barsel efter barselsloven f.eks. i form af vandrejournal eller arbejdsgiveraftale. Ansøgning om deltidsplads Ansøgningsskema sendes sammen med dokumentation via e-Boks eller borger.dk til bff@skivekommune.dk. Der ansøges om en deltidsplads med en måneds varsel til den 1. i en måned. Forældrene skal oplyse, hvilken periode de ønsker deltidspladsen. Takst for deltidsplads Se taksten for en deltidsplads. Hvordan vil du bruge deltidspladsen? Dagplejeren eller institutionen kan bede jer om at aflevere en 4 ugers plan. De 30 timer placeres inden for åbningstiden. Ophør af deltidsplads Forældrene har pligt til at underrette Skive Kommune, hvis fraværet afbrydes i mere end 5 uger eller ophører. Deltidspladsen skal slutte ved udgangen af den måned, hvor barsel afbrydes. Ændring af deltidsplads Der kan meldes på fuldtid igen med 1 måneds varsel pr. den 1. i en måned – dog kan forældre med begrundelse i arbejde eller kursus ændre med en uges varsel. Hvis dit barns fremmøde overstiger 30 timer pr. uge over en 4 ugers periode, ophører deltidsmodulet med tilbagevirkende kraft. Der vil blive opkrævet for en fuldtidsplads i hele perioden. Deltidsplads i anden kommune Ved ønske om deltidsplads i en anden kommune: Ansøgningsskema fra den anden kommune udfyldes og sendes til Skive Kommune senest 2 måneder før, deltidspladsen ønskes. Skive Kommune skal oplyses om afbrydelse eller ophør af fravær senest 2 måneder før. Se ordinære retningslinjer for deltid i kommunale daginstitutioner Det er altid muligt at vælge deltid i vuggestuer og børnehaver, men deltidsperioden skal have en varighed på minimum 3 måneder.