Den lokale handleplan er kendt og ejet af pædagoger og naturfagslærere. Den er meningsfuld og relevant for pædagoger og naturfagslærere i planlægning og gennemførsel af naturfag i hverdagen og undervisningen i naturfag. Den lokale handleplan ses i sammenhæng med andre indsatser, lokalt som kommunalt og understøtter børnenes optimale læring og dannelse i naturfagene. Den lokale handleplan byder på tydelige funktionsbeskrivelser for ressourcepersoner indenfor det naturfaglige område, ligesom der gives et bud på, hvordan man lokalt tænker faglig vejledning ind som en del af skolens udvikling og arbejde med strategien. Både naturfagsvejleder og ledelse inddrages i pædagogernes/naturfagslærernes praksis med fokus på didaktisk udvikling i det daglige arbejde.