I Danmark er der mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for mange af de naturvidenskabelige og teknologiske områder. Der er derfor en stor og bred interesse nationalt og internationalt for naturfagene og STEM-området.
Denne kommunale handleplan skal vise, hvordan vi i Skive Kommune vil sikre, at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer til at kunne agere som borgere i et samfund med fokus på viden, innovation, uddannelse og medbestemmelse. Ligeledes vil vi gennem didaktiske fokusområder sikre et læringsløft for eleverne således, at deres sproglige udvikling, forståelse for naturfaglige fænomener og anvendelse af viden øges.
Målgruppen for handleplanen er børn i dagtilbud, elever i folkeskole, elever på ungdomsuddannelser, pædagoger, lærere samt børn og unges forældre og relevante samarbejdspartnere.