Daginstitutionerne er åbne på almindelige hverdage. Almindelige hverdage er defineret som alle dage undtagen lørdage, søndage, helligdage samt den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december (Juleaftensdag).

Lukkedage er hverdage, hvor der holdes helt eller delvist lukket. Ved lukkedage stilles der en alternativ pasning til rådighed (Forpligtelsen gælder ikke Grundlovsdag og d. 24. december) Kriterier for lukkedage er lavt fremmøde, dvs. få børn med pasningsbehov (indeklemte hverdage og ferieperioder) Kriterierne for lavt fremmøde afspejler den situation, hvor det er uforholdsmæssigt tungt for kommunen at holde åbent Løsrevne lukkedage og uger er ikke en mulighed uden forudgående at have vurderet, at der er tale om lavt pasningsbehov blandt forældrene i de pågældende dage og uger. I Skive Kommune er kriterierne for lavt fremmøde og lukkedage følgende: Det er ledelsen af institutionen, som i samarbejde med bestyrelsen træffer beslutning om afholdelse og placering af eventuelle lukkedage og tilbyder alternativ pasning. Ved alternativ pasning tilbydes forældrene pasning enten i egen institution, i afdeling af dagtilbuddet eller i en anden institution i lokalområdet. Hvis mere end 30% af de aktuelt indskrevne børn i institutionen har behov for pasning, skal pasning ske i egen institution eller afdeling af dagtilbuddet. Dog er 12 enheder (et vuggestuebarn er 2 enheder, et børnehavebarn er 1 enhed) med pasningsbehov et minimum for pasning i egen institution eller afdeling af dagtilbuddet. Herudover kan det afdækkes, om der er sommerferieuger med lavt fremmøde, hvor sampasning kan arrangeres inden for afdelinger i eget dagtilbud eller i lokalområdet. Det enkelte dagtilbud skal i god tid forinden afholdelse af lukkedage informere forældrene om, at der holdes lukkedage, samt hvor den alternative pasning finder sted. Der er også tale om lukkedage, hvis der f.eks. holdes pædagogiske dage for hele personalet, og de skal alene placeres enten på dage, hvor der er lavt fremmøde, eller dage der ikke er hverdage. Alternativt kan lederen i samarbejde med bestyrelsen beslutte, at institutionen holder åbent med vikarer.