Et skærpet tilsyn er et intensiveret og fokuseret pædagogisk tilsyn, der tilrettelægges med udgangspunkt i de konkrete forhold i et dagtilbud, der har givet anledning til bekymring. Ifølge lovgivningen skelnes der i forbindelse med et skærpet tilsyn imellem bekymring og alvorlig bekymring. Ved bekymring Ved bekymrende forhold igangsættes et skærpet tilsyn. Her vil tilsynsførende følge op på arbejdet med udviklingspunkterne gennem et eller flere tilsynsbesøg, hvor tilsynsførende og leder har en dialog omkring de bekymrende forhold. I særlige tilfælde kan der laves en ekstra observation med KIDS. Ved alvorlig bekymring Ved en alvorlig bekymring for kvaliteten i et dagtilbud iværksættes et skærpet tilsyn, og der udarbejdes en handleplan i dialog med dagtilbudslederen. Handleplanen udarbejdes umiddelbart i forlængelse af, at de bekymrende forhold er konstateret, og arbejdet med indholdet skal hurtigt påbegyndes. Handleplanen udarbejdes i dialog mellem tilsynsførende og leder. Afhængigt af de alvorligt bekymrende forhold er der mulighed for at lave en observation med KIDS. Hvis den alvorlige bekymring ikke er forbedret inden for en aftalt periode, gennemføres endnu et ekstraordinært tilsynsmøde med deltagelse af en chef fra forvaltningen. Vurdering af bekymringsgrad I dagtilbud, der i deres KIDS rapport får en score, der vurderes som utilstrækkelig kvalitet, vil det give anledning til bekymring. I dagtilbud der lander på en score for ringe kvalitet, vil det give anledning til alvorlig bekymring. Nedenfor ses fordelingen i forhold til scoringen i KIDS-observationen. Bekymringsgrad KIDS-vurdering af kvalitet Samlet eller del-score ud fra KIDS Ingen bekymring Tilstrækkelig, god eller fremragende kvalitet 37,5 - 100 % Bekymring Utilstrækkelig kvalitet 12,5 - 37,5 % Alvorlig bekymring Ringe kvalitet 0 - 12,5 %