I Skive Kommune ønsker vi at forebygge smitte i vores dagplejer og dagtilbud til gavn for både børn og ansatte.

   

Forebyggelse af smitsom sygdomVi anbefaler at I, i jeres hverdag, følger Sundhedsstyrelsens gode råd for at forebygge smitte. For at undgå smitte i dagplejen/institutionen er det vigtigt, at syge børn bliver hjemme. Gør vask af hænder til en hyggelig stund, f.eks. ved at synge en lille sang sammen med dit barn. Det gør det til en leg og hjælper med, at hænderne bliver vasket ordentligt. Det tager 1 minut at vaske hænder.   Her ser du en video af hvordan man vasker hænder: Vask hænder børn - YouTube

Tegn på smitsomme sygdommeHvis dit barn bliver syg i løbet af dagen, vil vi kontakte jer, så I kan hente barnet hjem. Syge børn har brug for ro og en anden omsorg, end de kan få i et dagtilbud.  Vi måler som udgangspunkt ikke temperaturen på barnet, men vi holder øje med, hvordan barnet har det generelt. Vi ser efter, om barnet virker sløvt, pylret, uroligt, græder meget eller har tydelige symptomer på smitsom sygdom, som f.eks. opkast, voldsom hoste eller diarré.  

Hvornår må barnet komme tilbage til dagpleje/daginstitutionenDit barn er raskt, når det ikke har feber, ikke har brug for smertestillende, ikke længere smitter, og generelt virker tilpas. Barnet skal kunne deltage i normale aktiviteter uden at kræve ekstra opmærksomhed, f.eks. lege udenfor og tage med på udflugter. Der er dog nogle sygdomme, som kræver, at barnet bliver hjemme, selvom det virker frisk, som f.eks. børnesår og skoldkopper. Her følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Er du i tvivl om, dit barn må komme i pasning, kan du tale med din læge. Nedenstående ses oversigt over almindelige børnesygdomme og hvornår dit barn må vende tilbage til dagpleje eller institution.  Se vedhæftet oversigt. 

Medicin til børn i dagpleje/institutionNår et barn har en kronisk lidelse, der kræver medicinsk behandling, skal institutionen give medicin til barnet. I særlige tilfælde kan personalet påtage sig at give medicin til behandling ved akut sygdom. Medicin skal dog, så vidt muligt, gives hjemme. I alle tilfælde skal der være en skriftlig instruktion fra forældre og behandlende læge, som skal være på institutionen. Link til skema som skal udfyldes og udleveres til personalet? Skrivelse om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger\nTil personale i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger Medicingivning i skoler, dagtilbud mv | Fagperson | Sundhedsstyrelsen