Siden middelalderen har der været et utal af teglværker i Danmark og ikke mindst ved Limfjorden. Fjorden fungerede nærmest som en motorvej for transport af stenene, hvilket var langt nemmere end at transportere dem på land.

Find spor efter teglproduktionen Langs hele stranden finder man stadig spor af teglværksproduktionen i form af kasserede teglsten eller stykker af tegl, som blot blev smidt i vandet eller på stranden. Strøm og bølger fordelte dem langs hele stranden. Teglværkerne på Salling Det anslås, at der alene på Salling har været over 700 små teglværker. I dag er kun Højslev Tegl tilbage. På Blue Walk ruten alene kender vi til tre teglværker, som var produktive indtil slutningen af 1800-tallet; Grønning Teglværk, Eskjær Teglværk samt Resengaard Teglværk, som lå ved den blå prik på kortet. Resengaard Teglværk Teglværket Resengaard ved Skive blev anlagt i 1854 af Kristian Henrik Funder. Teglværket havde sin storhedstid i årene 1860 - 1870, hvor det leverede tegl til bygningerne langs den nye banestrækning mellem Struer og Aarhus. Resengaard havde dengang ca. 30 arbejdere ansat. Hovedparten kom fra det tyske hertugdømme Lippe-Detmold. Det var et fattigt område i Ruhrdistriktet, hvor befolkningen under statslig styring havde specialiseret sig i teglproduktion og teglværksmigration. Foto: Teglsten fra Resengaard I 1870 blev gården og teglværket solgt til apoteker Lassen, hvis enke videreførte det efter hans død - i en periode med Th. Alstrup som bestyrer. Han var både købmand, kæmner (datidens kommunale embedsmand) og bankdirektør. Fra 1900 til 1913 stod N. Jensen som ejer, hvorefter gården blev solgt til proprietær Chr. M. Ladefoged, Marienlyst. I dag er der skovbørnehave på matriklen. Teglgaard ved Grønning Vi ved ikke meget om Grønning Teglværk, som lå på Ø. Grønningvej 14. Ifølge et målebordsblad fra 1879/82 lå teglværket ved stranden et stykke syd for gården, hvorfra der var adgang. I 1960'erne kunne man stadig se anløbsbroen i fjorden. Foto: Kort over Øster Grønning fra 1882 Eskjær Teglværk Ved at sammenligne de ældste sten på herregården Eskjær med sten, som er fundet ved fjorden, er det sandsynligt, at teglværket ved Eskjær blev opført allerede i middelalderen. Chr. Lange, som var ejer på Eskjær i 1700-tallet, skrev dog til kongen, at han havde oprettet et teglværk. Men måske havde han nærmere nyopført det eksisterende teglværk. Eskjærs teglværk kunne producere cirka en halv million sten om året. Stenene blev solgt lokalt, og en del blev sejlet bort fra anløbsbroen.Leret blev gravet i skoven rundt omkring og i bakkerne. Omkring 1890 svandt lerresurserne ind, og i år 1900 brændte teglværket. For år tilbage kunne man se ind i ovngangene fra stranden, men de er nu styrtet i fjorden. I Eskjærs arkiv opbevares endnu teglprotokoller, der viser salg i sidste halvdel af 1800-tallet. Foto: Oliemaleri Eskjær Teglværk. Maleriet er usigneret og uden årstal, men man mener, at det kan være malet af Nathalie Elisabeth Nødskov, som var lærerinde på Eskjær i 1857.