Her ved Marienlyst Strand er der gode muligheder for at finde både strandkrabber og forskellige muslingeskaller. Husk at du, hvis du samler skaller med hjem, må du tage det, der kan være i en bærepose. Kig med her og bliv klogere på de forskellige strandskaller. Østers Østers lever på bunden af fjorden, hvor den filtrerer alger. Østers har altid været en attraktiv spise for folk ved Limfjorden. Helt fra stenalderen til i dag. Limfjordsøsters er verdenskendte for deres gode smag og ligger ofte som enkelt individer, der er lette at høste og sælge. I de senere år er der dog kommet en uønsket ny tilkommer - den hastigt fremvoksende Stillehavsøsters, der ofte sidder i massive sammenvoksninger. (Fotos) Blåmusling Blåmuslinger kan findes overalt i Limfjorden. De ligger gerne i muslingebanker nær kysten. Den kendes på sine flotte blå farver, mens hestemuslingen er lilla i farven og en del større. Blåmuslingen bliver op til 10 cm lang, hvor hestemuslingen kan blive hele 20 cm. Blåmuslingen er den mest almindelige musling i fjorden og den bedste spisemusling. Her ved Skive Fjord opdrættes den flere steder på lodrette nylonliner, som er fastgjort til vandrette liner i fjorden. Foto: Blåmusling til venstre og hestemusling til højre. Hestemusling Hestemuslingen er dækket af et mørkebrunt eller sort yderlag med striber. Hvis yderlaget er slidt af, er skallen rødviolet. Muslingen kan blive op til 20 cm lang. Den lever af alger og er meget vigtig for fjordens trivsel og fødekæde. Den er Danmarks største havmusling og kan blive op til 36 år gammel. Knivmusling Den amerikanske knivmusling er forholdsvis ny i Limfjordens vand. Den kom til Europa i 1978-79 som larver i fragtskibes ballasttanke. Fra Holland bredte den sig hurtigt op i de danske farvande. Foto: Knivmuslinger Sandmusling Den almindelige sandmusling stammer oprindeligt fra Nordamerika, og den kom til Europa med vikingerne. Sandmuslingen har sit navn, fordi den lever nedgravet i sandet. Foto: Sandmusling Boremusling Den almindelige boremusling har en ret skrøbelig skal, fordi den lever beskyttet. Den borer sig ind i bløde og halvhårde sten som f.eks. moler. Herfra lever den af at fange alger med sit filter, som den skyder ud af hullet. Foto: Boremusling Hjertemuslingen Hjertemuslingen lever i det øverste lag af sandbunde, hvor den filtrerer vandet for alger ved hjælp af to korte ånderør. Den er hvidlig, og set fra siden har den hjerteform. Foto: Hjertemusling Konkylie Konkylien (almindelig konk) har et rødbrunt hus. Rødkonk er lidt større og har et rødgulligt hus. Konkerne er, med deres længde på op til 20 cm, Danmarks største snegle. Konken er mest en ådselæder, men den er også et rovdyr. De tomme skaller fra konkens æg ligner et stykke skumplast, der ligger på stranden. I en klase på flere hundrede æg kommer der kun 10-20 larver ud, fordi de første larver spiser de andre. Lillebror bliver på den måde til en madpakke. Foto: Konkylie og tomme æggeskaller.