Fire vejklasser
Principperne betyder, at indsatsen sker efter en prioritering, hvor vejnettet er delt op i 4 vejklasser – alt efter deres betydning for trafikafviklingen. På visse vejstrækninger foretages ikke vintertjeneste.
Indsatsen for vintertjeneste er forskellig i de 4 vejklasser, både hvad angår omfang, men også på hvilke tider af døgnet, der kan forventes snerydning og glatførebekæmpelse.
Spørgsmål til vintervagten
Ved spørgsmål om snerydning eller glatførebekæmpelse mens vinteren står på, kontaktes vintervagten hos Park og Vej på tlf. 9915 3700.
Vejsalt til stier
Jævnfør kort er der en del stier, hvor der i henhold til Skive Kommunes Vinterregulativ ikke udføres vintervedligeholdelse.
På Teknik og Miljøudvalgsmødet d. 5. februar 2019, besluttede udvalget at grundejere ved disse stier, der ikke vinterbetjenes, kan få leveret en mindre portion vejsalt fra Park og Vej, til anvendelse ved udstrøning på disse stier. Henvendelse sker til Entreprenørgården på tlf. nr. 9915 3700.
Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det, at såfremt man ønsker at salte en sti, skal dette udføres på hele stiens længde.
Grundejers pligt
Kommunens primære opgave er at holde offentlige veje farbare. Som grundejer har du pligt til at rydde sne og bekæmpe glatføre udenfor din grund.
Kommunens medarbejdere må som udgangspunkt ikke vinterbekæmpe for private, heller ikke grundejerforeninger eller pensionister. Der henvises til private aktører.
Salt på vejene
Ny asfalt bliver hurtigere glat end gammel asfalt.
De folk, der salter og rydder sne, gør det for at forbedre fremkommeligheden, ikke for at skabe forhold, der kan sammenlignes med de forhold, der er om sommeren.
Der kan ikke saltes og ryddes sne alle steder på én gang – gennemkørsel af en rute tager typisk 3 timer.
I Skive Kommune bruges stort set kun salt til glatførebekæmpelse. Det skyldes, at det er hurtigere, at det er lettere at dosere, og at det ikke skal samles op igen, når vi kommer til foråret. Grus vil enten ryge i rendestensriste eller rabatten, hvorfra det skal fjernes igen.
Pas på, når du cykler
Det er både dejligt og sundt at cykle, også om vinteren. Men en cykel har 2 smalle dæk, og det kan derfor være svært, at holde balancen i sne og sjap eller frossen vand. Tænk på det, når I færdes på cykel – især for børn og ældre kan det måske være en god idé at gå i stedet.
Se vejnettet, når det sner
På Vintertrafik.dk kan du også finde billeder fra kameraer opsat på vejnettet rundt omkring i landet. For øjeblikket har Skive Kommune 2 kameraer.
Hent Vinterregulativet
Kort over Skive Kommune saltning og snerydning