Drømmer du om at have din egen drage? Nu kan du lave den selv i flotte omgivelser på Spøttrup Borg. Vores underviser Karin B. Dammark er specialist i at lave bevægelige drager og andre fabeldyr. Hun lærer dig, hvordan du gør.
Du bestemmer selv, hvordan din drage skal se ud. Skal den have vinger, ben, horn? Kun fantasien sætter grænser.
Vi skal arbejde med polymer-ler, metaltråd, lim, pladevat, sy flot pels til dragen, male detaljer og mønstre.
På dag 2 må forældre/bedsteforældre komme efter frokost og se, hvad vi har lavet.
Arrangør: Karin Brydsø Dammark og Museum Salling Underviser: Karin Brydsø Dammark Pris: 300 kr. Tilmelding: Via www.museumsalling.dk. Der er plads til 12. Først til mølle.
Tilmeldingsfrist: 1. juni
Praktisk: Husk madpakke, drikkedunk og praktisk tøj, som kan tåle malerpletter osv.