Vi dykker ned i mysteriernes forunderlige, gådefulde og uventede fortællinger.
Alder: 12-15 år Hvor: Skive Bibliotek, Østergade 25, 7800 Skive Hvornår: 1.-5. juli. Alle dage kl. 9-14
Vi dykker ned i mysteriernes forunderlige, gådefulde og uventede fortællinger, og du får mulighed for at slippe fantasien løs og udvikle dit eget mysterium.
Alle kan være med - uanset om du har skrevet længe eller aldrig har prøvet det før.
I tre dage underviser forfatter Michala Elk. Her får du værktøjer og inspiration til at finde på et spændende mysterium.
Du får også to dage med børnebibliotekarerne, som inspirerer dig til nye læseoplevelser igennem booktalks og Shared Reading. Du får også masser af tips og tricks til at skabe fede fortællinger.
Vi skal også tale om, hvad det vil sige at være forfatter - og selvfølgelig have det sjovt sammen med andre, der elsker bøger!