Luk alle
Åben alle

Når du er under uddannelse som social- og sundhedshjælper, så skal du igennem to oplæringsperioder, som knytter sig til indholdet på forudgående skoleperioder. De fordeler sig således:


Oplæring 1: ca. 15 ugers oplæring på et af kommunens plejecentre eller i hjemmeplejen.

Oplæring 2: ca. 18 ugers oplæring på et af kommunens plejecentre eller i hjemmeplejen.

Dertil kan komme ferieperioder, som lægges oveni.

 

Når du starter i oplæringen, får du tilknyttet vejledere, som du arbejder sammen med under oplæringsforløbene. Sammen arbejder I med de oplæringsmål, som er knyttet til den givne oplæringsperiode.

Når du er under uddannelse som social- og sundhedsassistent, så skal du igennem fire oplæringsperioder, som knytter sig til indholdet på forudgående skoleperioder. De fordeler sig således:


Oplæring 1A: 19 ugers oplæring på et af kommunens plejecentre eller i hjemmeplejen.

Oplæring 1B: 12 ugers oplæring på et af kommunens plejecentre eller i hjemmeplejen.

Oplæring 2: 16 ugers oplæring indenfor psykiatriområdet.

Oplæring 3A: 12 ugers oplæring på et hospital.

Oplæring 3B: 18 ugers oplæring på et af kommunens plejecentre eller i hjemmeplejen.

Dertil kan komme ferieperioder, som lægges oveni.

 

Når du starter i oplæringen, får du tilknyttet vejledere, som du arbejder sammen med under oplæringsforløbene. Sammen arbejder I med de oplæringsmål, som er knyttet til den givne oplæringsperiode.

Skive Kommune har 15 plejecentre samt hjemmepleje i hele kommunen, hvor en del af oplæringen vil finde sted. Forud for hver oplæringsperiode vil du blive tildelt et oplæringssted, hvor du skal være gennem hele perioden. Plejecentrene er fordelt ud over hele Skive kommune, så du kan godt forvente, at der kan være transporttid- i nogle af praktikkerne.

Hvis du er under uddannelse som social- og sundhedsassistent, så vil du også komme i oplæring på et hospital enten i Skive eller Viborg, og du vil komme i psykiatrioplæring, som også kan være både i Skive og Viborg.

Se Skive Kommunes plejecentre her

Kort over hvor plejecentrene er placeret i Skive Kommune

Sidst opdateret

14.07.2023

Ansvarlig redaktør

Dorte Søgaard

Uddannelseskonsulent
Social- og sundhedsuddannelserne, Udvikling & Administration, Pleje & Omsorg.

DOSO@skivekommune.dk

Tlf. 24 83 76 02

Rikke Larsen

Uddannelseskonsulent
Social- og sundhedsuddannelserne, Udvikling & Administration, Pleje & Omsorg.

RLAR@skivekommune.dk

Tlf. 22 65 07 14