Café Solstrejf er igen åbent for alle. Vi glæder os til at se nye og kendte ansigter igen.
Café Solstrejf er en informations og samværscafé til dig med hukommelsesproblemer og dine pårørende. Hver onsdag mødes vi til hygge og samvær i café Solstrejf. Vi spiller kort eller brætspil, bager og tager gerne på virksomhedsbesøg. Du kan købe kaffe/the og småkager til 20 kr.
Det er dig, der kommer i café Solstrejf, som sætter præg på hvad vi skal lave, så byd endelig ind. Café Solstrejf drives af demenskoordinator Katrine Eberhardt samt frivillige fra Alzheimerforeningen og Ældresagen.
Café Solstrejf Kompagnigade 3 7800 Skive
Indgang i trappetårnet - gå efter pårørendeværelser (plan 4)