PPR involveres i samarbejdet omkring barnet, via. en samarbejdskontrakt, der udarbejdes mellem indstiller og forældre. PPR opretter, på baggrund af samarbejdskontrakten, en sag, da vi har pligt til at journalisere og dokumentere PPR´s indsats i sagen.
PPR kan blandt andet tilbyde:
observation af det miljø, som barnet er en del af
råd og vejledning til det pædagogiske personale på skolen, børnehaven, sundhedsplejen, dagplejen og forældre.
nærmere undersøgelse af barnets samlede situation.
forslag til hvad de voksne kan gøre for at hjælpe barnet til en bedre trivsel og udvikling.
vurdering og udredning af barnets behov for specialpædagogisk bistand.
Vi indgår i samarbejdet med de nære voksne omkring barnet og fremmer de mange veje til barnets læring, udvikling og trivsel.